Derfor fik hun dem fjernet

Ny Netflix-dokumentar går under huden på Victoria Beckham

Victoria Beckham fortæller i en ny Netflix-dokumentar, at hun for år tilbage besluttede at få fjernet sine brystimplantater.

Den tidligere 'Spice Girl' blev kendt som den mest glamourøse af de såkaldte WAGs – fodboldspillernes koner og kærester – under VM i 2006, hvor hun dukkede op med solbrun hud, extensions og en markant barm. 

Ændrede image

Men netop dér besluttede hun at ændre sit image.

Victoria Beckham

Ifølge The Sun beskriver hun Baden-Baden-tiden som et vendepunkt, hvor hun ønskede at blive taget mere seriøst som designer.

- Jeg var en WAG – altså en fodboldkone – og en stolt en af slagsen. Men jeg forsøgte at finde min identitet, siger Victoria Beckham.

Den bedste beslutning

Hun fortæller, at modeguruen Roland Mouret inspirerede hende til at tage beslutningen, som hun kalder afgørende for sin karriere.

- Det handlede om et behov for at blive taget alvorligt og finde ud af, hvem jeg egentlig var, fortæller hun i dokumentaren.

Siden har Victoria Beckham opbygget et modeimperium og betegner i dag beslutningen som en af de bedste, hun nogensinde har truffet.

Victoria Beckham i fuld figur.
Powered by Labrador CMS