Derfor er prinsesses barsel helt anderledes denne gang

Den engelske hertuginde Kate er i øjeblikket på barsel med hendes og prins Williams yngste søn. Barslen har dog forløbet anderledes denne gang.

Hertuginde Kate har valgt en anderledes måde at bruge sin barselstid på denne gang. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

I april i år blev hertuginde Kate og prins William forældre til deres tredje barn, som siden blev døbt prins Louis.

Parret havde i forvejen børnene George og Charlotte, som er henholdsvis fem og to år, og derfor er barselsgerningen bestemt ikke noget nyt fænomen for parret.

Måske er det derfor, at hertuginde Kate har valgt at bruge sin tid på barsel en del anderledes end ved sine foregående børn.

Hello Magazine skriver således, at hertuginden allerede en måned efter fødslen af prins Louis viste sig offentligt for første gang.

Det skal ses i sammenligning med efter prins Georges fødsel, hvor der gik seks uger – og prinsesse Charlotte, hvor det gik hele to måneder, før den nybagte mor viste sig offentligt.

Hello Magazine skriver desuden, at Kates barselsorlov denne gang skulle være planlagt til at vare længere end ved sine foregående børn.

Bryllup kaldte

At hertuginde Kate viste sig offentligt så hurtigt denne gang, hænger naturligvis også sammen med begivenheden, hun viste sig ved.

Det var nemlig hendes svoger og svigerinde, prins Harry og hertuginde Meghans, bryllup, der fik Kate til at forlade barselssengen.

Her hjalp hun blandt andet sine to ældste børn, der begge havde roller at spille ved brylluppet – blandt andet var prinsesse Charlotte brudepige ifølge Hello Magazine.

Powered by Labrador CMS