Derfor døde gravid mor til fire
Den kendte amerikanske influenser faldt pludselig om kort efter morgenmaden 22. december sidste år
22. december sidste år slog et lyn ned i familien Mitchell i hjemmet på Long Island i USA.
Den kun 36-årige influenser Emily Mitchell, der blandt andet drev den populære blog The Hidden Way, faldt pludselig om og døde.
I sin mave havde hun et barn, som ikke overledede. Emily Mitchell havde i forvejen en stor familie. Hun efterlader sig sin mand og fire børn.
Artiklen fortsætter under videoen
Det var kort efter morgenmaden Emily Mitchel pludselig faldt om.
Selvom der hurtigt kom redningsmandskab på stedet, stod hendes liv ikke til at redde.
Nu er den medicinske rapport over hendes død blevet udgivet og deri kan man læse, at hun døde af en blodprop i lungerne.
Dermed har familien fået svar på hvordan hun døde.
Stor indsamling
Efter Emily Mitchells død er der startet en Gofundme-indsamling til familien. Og den er kommet godt fra start.
Målet var at indsamle 150.000 dollar.
Det mål er for længst nået. I skrivende stund er der indsamlet godt 175.000 dollar – svarende til knap 1,1 millioner danske kroner.
Vis dette opslag på Instagram