Derfor blev Joachim væk fra Benediktes fødselsdag

Prins Joachim dukkede ikke op til dronning Margrethes 79 års fødselsdag på Marselisborg Slot for nylig - og mandag aften glimrede prinsen også ved sit fravær, da hans moster, prinsesse Benedikte, holdt 75 års fødselsdagsfest på Amalienborg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Man kan ikke være to steder på samme tid.

Og det var grunden til, at prins Joachim mandag aften glimrede ved sit fravær, da dronning Margrethe var vært for en stor festmiddag i Riddersalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg i anledning af prinsesse Benediktes 75 års fødselsdag.

Prins Jachim er nemlig i fuld gang med optagelser til en tv-serie om danskerne. Optagelserne har bragt prins Joachim udenlands og det er årsagen til, at han og prinsesse Marie ikke deltog i den festlige dag.

100 deltagere

Til gengæld deltog omkring 100 andre gæster, der sammen med prinsesse Benedikte kunne nyde en overdådig menu bestående af blandt andet kongekrabbe, hvide danske asparges, duebryst og en helt speciel kage lavet til fødselaren.

Se nogle af de flotte kjoler de kvindelige deltagere bar til festen i galleriet her over.

Powered by Labrador CMS