Derfor blev han kørt over

Havde kun øje for at redde nevø

Udgivet Opdateret

Hollywoodstjernen Jeremy Renner blev voldsomt kvæstet den 1. januar, da han blev kørt over af sin  egen sneplov.

Han blev opereret flere gange, og hans ene ben blev så læderet ved ulykken, at det stadig er uvist, hvorvidt han genvinder sin fulde førlighed.

Efter to ugers indlæggelse blev han udskrevet, og den 52-årige stjerne kommer sig nu hjemme.

Nye oplysninger i politirapporter godtgør nu, at ulykken måske helt kunne være undgået.

Trak ikke håndbremsen

Jeremy Renner var ved at hjælpe med at bjærge en bil for et familiemedlem, da ulykken indtraf.

Af politirapporten fremgår det, at sneploven begyndte at glide ned mod Renners nevø, og at han hoppede ud af førerhuset for at få nevøen i sikkerhed. 

Men han trak ikke håndbremsen og kom derfor selv i klemme under sneploven og brækkede mere end 30 knogler.

Hvis han havde trukket håndbremsen, kunne ulykken sandsynligvis være undgået, skriver efterforskerne.

Ulykken kunne sandsynligvis være undgået, hvis Jeremy Renner havde trukket håndbremsen.
Ulykken kunne sandsynligvis være undgået, hvis Jeremy Renner havde trukket håndbremsen.
Powered by Labrador CMS