Dengang dronning Elizabeth gemte sig i en busk

Regenten havde ikke den store lyst til at møde den rumænske diktator Nicolae Ceaușescu.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mon ikke de fleste af os kender til det. Der er bare nogle mennesker, man ikke har lyst til at møde til enhver tid. Det gælder angiveligt også for britiske dronning Elizabeth.

Artiklen fortsætter under videoen

I hvert fald ifølge en ny, royal dokumentar. Det skriver Harpers Bazaar.

I dokumentaren, ITV’s Our Queen, fortæller journalist og royal ekspert Robert Hardman om en episode fra 1978 hvor den rumænske diktator Ceaușescu og hans hustru var på et noget kontroversielt besøg i Storbritannien.

Her valgte majestæten ved en særlig lejlighed at ty til ‘drastiske’ metoder for at undgå at støde ind i gæsterne.

“I forbindelse med besøget, hvor Ceaușescu og hans kone Elena boede i en lejlighed på Buckingham Palace, nød dronningen en spadseretur i en af palladsets haver sammen med sin Corgis-hunde. Her opdagede hun sine gæster komme gående den modsatte vej og havde virklig ikke lyst til at mødes og tale med dem,” fortæller Robert Hardman og fortsætter:

”Så for første og eneste gang i sit liv gemte hun sig faktisk i en busk for.”

Det fremgår ikke hvorvidt Ceaușescu bemærkede dronningens stunt, men det blev dog tydeliggjort, at hun ikke billigede statsbesøget, der var arrangeret af den britiske regering.

“Heller ikke i offentligheden var besøget specielt populært og pressen begyndte at sætte spørgsmålstegn omkring det. Nogle journalister gik så vidt som til at spørge ind til, hvorfor ‘dette monster’ overhovedet var blevet inviteret til Storbritannien,” fortæller Robert Hardman.

Ceaușescu regerede Rumænien fra 1965 indtil han blev henrettet i 1989.

Powered by Labrador CMS