De kongelige fartdjævle ser stort på hastighedsgrænserne
Torsdag kom det frem, at den kongelige Krone 11-bil, som prinsesse Marie var passager i, havde kørte med endog meget høj fart hen over Storebæltsbroen. Det er langt fra første gang, at de kongelige udviser trang til tempo.
Kørsel på lukket motorvej, en virkelig alvorlig trafikulykke, et enkelt tilfælde af spirituskørsel og adskillige dokumenterede fartovertrædelser af alvorlig karakter.
Kort sagt: De royale medlemmer opfører sig ind imellem som en flok kongelige fartdjævle.
SE DE MANGE UDSKEJELSER – KLIK PÅ GALLERIET OVER ARTIKLEN…
Det danske kongehus har generelt haft en tendens til en tung speederfod – og flere royale medlemmer har balanceret på kanten af det forsvarlige, når det handler om bilkørsel.
Torsdag den 22. marts kom det frem, at en royal Krone-bil endnu engang var blevet filmet i alt for høj fart.
Foreviget med høj fart på film
Som Kendte.dk skrev, så blev den Krone 11-bil, som prinsesse Marie var den ene af to passagerer i, kørte med vanvittigt hastighed hen over Storebæltsforbindelsen.
Kørslen, som ifølge Ekstra Bladet foregik onsdag den 21. marts om eftermiddagen, blev foreviget af en person, der altså valgte også at overtræde loven.
Således evnede den observante person, der har valgt at fremstå anonym, både at filme og køre med mindst 150 kilometer i timen på en og samme tid.
Ifølge vidnet var hastigheden på Krone-bilen – en nyere kongeblå Audi A8 – flere gange på den forkerte side af 160 kilometer i timen.
En frakendelse af førerretten
Det er en hastighed, der øjeblikkeligt ville resultere i en betinget frakendelse af førerretten.
Altså er man ude over at få en enkelt eller to klip i kørekortet – her får man tre klip i samme hug.
Ifølge politiets oversigt over bødetakster vil det koste 4000 kroner i bøde samt 500 kroner til offerfonden, hvis man bliver målt til eksempelvis 165 kilometer i timen på en motorvejsstrækning, hvor hastighedsgrænsen er 110 kilometer i timen.
Vi har kigget i historiebøgerne
Som sagt er det langt fra første gang, at et af kongehusets medlemmer er involveret i overtrædelse af færdselsloven.
Kendte.dk har kigget i historiebøgerne og har fundet en lille halv snes tilfælde, hvor de royale fartdjævle har optrådt netop som det.
Klik på galleriet over artiklen, hvor vi gennemgår nogle af de situationer, hvor folk fra kongehuset har brudt loven.
Ikke mindst prins Joachim og kronprins Frederik har været involveret i flere tilfælde.