De har størst chance for sejr

Danske Spil spår stor overraskelse i den sidste ’Vild med Dans’-finale

Offentliggjort Sidst opdateret

Når den aller sidste finale i ’Vild med Dans’ løber over skærmen fredag aften, er det ikke nødvendigvis den bedste danser, der løber med sejren.

Det vurderer Danske Spils oddssætter og 'Vild med Dans'-ekspert, Mathias Reimer Larsen.

Ifølge eksperten er Camilla Ottesen den stærkeste tekniske danser i feltet, men det er ikke hende, seerne stemmer på.

Hun er favorit

De er klar til 'Vild med dans'-finalen. Michael Olesen/Jasmin Lind, Thomas Evers Poulsen/Camilla Ottesen samt Camilla Dalsgaard/Alfred Midé Erichsen

- Camilla Ottesen er den bedste danser af de tre tilbageværende. Men alle seerstemmerne går til Jasmin og Alfred. Når vi vejer popularitet og danseevner op imod hinanden, ender Jasmin og Michael Olesen som favorit til at vinde, siger han.

Bookmakeren kalder situationen klassisk for programmets DNA.

- ’Vild med Dans’ er en dansekonkurrence, men det er også en popularitetskonkurrence. Derfor må vi måske sige: Lad den (næst-)bedste danser vinde, lyder det.

Stærk danser

Han peger samtidig på en mulig forklaring på Camilla Ottesens manglende stemmer.

- Det ligner et slags ungdomsoprør. Sidste år vandt Anna Munch, som de færreste over 25 kendte. Fair play til Jasmin – hun er dygtig – men jeg kan ikke huske, hvornår en så stærk danser som Camilla kun er blevet nummer to, siger han.

Oddssætteren håber dog stadig på en lille finale-poesi.

- Det ville være smukt, hvis Camilla og Thomas Evers vandt. Han vandt første sæson med Mia Lyhne og kunne slutte af med sejren i den sidste sæson. Men det kræver, at seere, der faktisk var født, da programmet startede, finder telefonerne frem og stemmer, siger han.

Topfavoritterne Jasmin Lind og Michael Olesen
Powered by Labrador CMS