De første billeder af Margrethe i Argentina

Margrethe og Frederik er i Argentina.

Klik videre og se de første billeder af Margrethe i Argentina. Foto: Scanpix
Klik videre og se de første billeder af Margrethe i Argentina. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag dansk tid rejste Hendes Majestæt Dronning Margrethe til Argentina sammen med en delegation blandt andet bestående af Kronprins Frederik og henholdsvis udenrigsminister Anders Samuelsen og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Udenrigsministeren vil under besøget ledsage Hendes Majestæt Dronningen under de officielle møder med de argentinske værter, men har også sit eget program. Det samme har Ellemann. De kongelige har også egne planer.

Søndag skal majestæten inden en middag hos den danske ambassadør vises rundt på den historiske kirkegård Cementerio de la Recoleta, der er udnævnt til en af verdens smukkeste.

Her efter følger en lang rækkke arrangementer af varierende karakter. Du kan se hele programmet hos Kongehuset. Tirsdagen sluttes for eksempel af med, at Dronningen om aftenen vært ved en gallamiddag, hvor også Kronprinsen deltager.

Mandag har Dronningen og Kronprinsen fået den direkte velkomst af Hans Excellence republikken Argentinas Præsident Mauricio Marci og frue, Juliana Awada, i Præsidentpaladset.

Her deltog både Dronningen og Kronprinsen i en officiel statsfrokost sammen med førnævnte. Her efter følger et stramt program med både netværksmøder og et besøg i den argentinske kongres.

Danmark og Argentina er tæt knyttet, da mange danskere i tiden er udvandret til netop Argentina. Blandt andet skal de royale besøge byen Tandil, der betragtes som en dansk by. I hvert fald er den stiftet af danske immigranter.

Dronningen besøger undervejs i statsbesøget den danske kirke i Tandil, “hvor Hendes Majestæt får mulighed for at tale med personer fra de fire danske menigheder i Buenos Aires, Tres Arroyos, Necochea og Tandil”, skriver Kongehuset.

Powered by Labrador CMS