David Dencik er blevet skilt
Bruddet skete i sommer med årsag i mange års pres fra karrieren
Skuespilleren David Dencik er ikke længere gift.
Efter 15 år sammen og to fælles børn er han og hustruen Sofie Munch gået hver til sit.
Det skriver SE og HØR, som er i besiddelse af skilsmissebevillingen, der viser, at bruddet fandt sted i juni sidste år.
Under pres
I sommer fortalte skuespilleren i et interview med Billed-Bladet, hvordan arbejdslivet gennem årene har sat parforholdet under pres.
- Det har været en omstændighed for vores parforhold i alle årene. Det har også været et stressmoment for vores parforhold, og det er en udfordring hver gang, fortalte den 51-årige skuespiller.
Parret har børnene Elvira på 11 år og Gabriel på ni år.
Efter bruddet er Sofie Munch flyttet i rækkehus i Valby, mens David Dencik er blevet boende i familiens tidligere hjem.