Datoer klar: Dronning Margrethes festlige ceremonier
Kongehuset offentliggør nu datoerne for nytårstaffel og nytårskure i 2018.
Traditionen tro afholdes der nytårstaffel og nytårskure umiddelbart efter nytårsaften.
Og nu er Kongehuset klar med datoerne.
Der er nytårstaffel 1. januar og nytårskure den 3. og 4. januar 2018.
Festlig ceremoni for regeringen og indbudte gæster
Mandag den 1. januar afholdes nytårskur og -taffel for regeringen og særligt indbudte i Christian VII’s Palæ, Amalienborg.
Onsdag den 3. januar afholdes først nytårskur for Højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII’s Palæ.
Der afholdes efterfølgende nytårskur for diplomatiet på Christiansborg Slot.
Torsdag den 4. januar afholdes nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredsskabsstyrelsen, I., II. og III. Rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner på Christiansborg Slot.
Kilde : Kongehuset