Danskerne bruger flere penge på at streame musik

Musikstreamingtjenester er populære som aldrig før og slår alle andre formater af pinden. Danskerne er vilde med at have adgang til et kæmpe udvalg af musik – når som helst, hvor som helst. Den digitale omstilling er dog endnu ikke helt komplet, og salget af trådløse teknologier og devices bliver stadigt mere populære.

Arkivfoto.

De danske forbrugere er glade for musik og anvender i stigende grad streamingtjenester til at høre det. Fra 2012 til 2017 er der sket en stigning på hele 345 procent i det beløb, som danskerne bruger på at streame musik, det viser nye tal fra Danmark Statistik.

Det betyder dog samtidig, at salget af digitale downloads er stadigt faldene, og de var i 2017 det mindst udbredte format. Det samme gør sig gældende for de fysiske medier, cd’er og lp’er, som danskerne også bruger langt færre penge på.

Samlet set er salget af musik steget med omkring 140 millioner kroner i perioden fra 2012 til 2017.

Wearables vinder indpas

Det er ikke kun salget af musik, der er stigende. Det samme gør sig gældende for salget af bærbare teknologier og devices – også kaldet wearables – der nu for alvor er ved at rykke ind på markedet.

‘Analysefirmaet Gartner lavede i 2017 en opgørelse af det nuværende salg af forskellige wearables. De kom desuden med en vurdering af, hvordan udviklingen af salget kan de ud fremadrettet.
Den største kategori inden for wearables er dog indtil videre bluetooth-headsets (trådløse headsets). Det er desuden den ”ældste” kategori, som samtidig henvender sig til det bredeste segment.
Salget at bluetooth-headsets forventes desuden at stige kraftigt fremadrettet, idet flere og flere produkter helt fjerne det gammeldags stik til hovedtelefoner. Det gør sig blandt andet gældende for nyere ogkommende iPhone-modeller, da Apple valgte at fjerne jackstikket i deres smartphones fra udgivelsen af iPhone 7.

Forbrugerne elsker gadgets

Både forbrugerne og virksomheder er for alvor ved at få øjnene op for de bærbare teknologier. Udviklingen inden for området går stærkt, og produkterne bliver tilpasset brugernes behov.
Foruden bluetooth-headsets kan man finde stigende popularitet for fitness-trackere, Virtual Reality-briller (VR-briller) samt smartwatches.

Særligt for smartwatches bliver det spændende at følge udviklingen i salget, da de har det største omsætningspotentiale frem mod 2021, det skriver Gartner i sin analyse. I 2016 blev der solgt knap 35 millioner smartwatches, og analysehuset forventer, at det vil stige til næsten 81 millioner enheder solgt i 2021.

Kilde:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=27181
https://www.computerworld.dk/art/240880/nu-boomer-salget-derfor-saelges-der-pludselig-ekstremt-mange-bluetooth-headsets

Produceret af Heymate

Powered by Labrador CMS