Danske Henrik er Disneys hemmelige våben

Hvordan oversætter man begrebet “The Quantum Realm”, som optræder i Avengers-filmene, til dansk?

Giver det mening at bruge ordet “pandefrost” til at oversætte det engelske udtryk “brain freeze”, som bruges, når en person får ondt i hovedet af at drikke noget koldt?

Og kan man kalde en halvkikset, solariebrun amerikansk tv-kok – som ingen danskere kender – for Sidney Lee for at fremme forståelsen?

Det er den slags overvejelser, som den prisvindende danske oversætter Henrik Thøgersen bryder sit hoved med på daglig basis.

Han er en af Danmarks mest benyttede tekstere af biograffilm og har i knap 25 år leveret undertekster til store Hollywoodproduktioner som for eksempel storfilmen “Avatar”, det historiske drama “Lincoln” og ungdomsfilmen “Juno” samt filmfranchises som “Hunger Games”, “Twilight”, “Planet of the Apes”, “X-Men”, “Avengers” og “Star Wars”.

Anerkendt og prisbelønnet

Henrik Thøgersen er flere gange blevet rost af danske filmanmeldere for at være præcis – og ikke mindst kreativ – i sine oversættelser, og da han i marts 2019 modtog årets Sær-Bodil ved uddelingen af Bodilprisen i København, fik han blandt andet ros for at have opfundet udtryk som “klap lige dadlerne”, “det er helt Snickers” og “skinkelyn”.

Sidstnævnte blev ordet, som Henrik Thøgersen valgte, da han skulle oversætte udtrykket “pork swords”, som blev brugt til at beskrive det mandlige kønsorgan i ungdomskomedien “Juno” fra 2008.

I oversætterkredse siger man ellers, at de gode undertekster er dem, man ikke lægger mærke til, men det mantra abonnerer Henrik Thøgersen ikke helt på.

Giver sproget spræl

Han har ikke noget imod at lade sproget sprælle lidt og tilføje sine tekster personlighed, så længe det ikke strider mod originalforlægget.

– For mig kommer det meget an på filmens genre. Hvis jeg skal oversætte et fortættet persondrama, hvor der er store følelser på spil, er det vigtigst, at skuespillet får lov at træde frem. Der passer jeg på med at afvige for meget fra det, der bliver sagt.

– Men i en lårklaskerkomedie eller en ungdomsfilm, hvor der er masser af slang og popkulturelle referencer, synes jeg, man skal følge den præmis i filmen, og så er man nødt til at være mere kreativ i oversættelsen. Så der vil teksterne naturligt gøre mere opmærksom på sig selv, siger han.

På det seneste har Henrik Thøgersen især fået ros for sine fordanskninger af de mange indforståede og i princippet uoversættelige henvisninger til amerikansk popkultur i superheltefilmene “Deadpool” og “Deadpool 2”.

Laver en “Otto Leisner”

I den første Deadpool-film siger den rødklædte superhelt blandt andet: “Cancer is a shit show, like Yakov Smirnoff opening for Spin Doctors at the Iowa State Fair kind of shit show”.

Yakov Smirnoff er en sovjetisk-amerikansk komiker, som var stor i 70’erne, og ligesom bandet Spin Doctors er han en, de færreste danskere har et forhold til.

Så i Henrik Thøgersens oversættelse blev sætningen til: “Kræft er som at se Uffe Holm varme op for Big Fat Snake til Randers Festuge”.

– Da jeg begyndte at oversætte “Deadpool”, og hovedpersonen havde fyret de første to jokes af med referencer til mere eller mindre obskure amerikanske kulturpersonligheder fra 70’erne og 80’erne, kunne jeg godt se, at de fleste danskere ikke ville kende de mennesker, der blev refereret til.

– Men hvis jeg oversatte teksterne med danske referencer, ville folk få noget at relatere til – selv om det er noget, man som oversætter normalt ikke må, siger Henrik Thøgersen.

At skifte navne på udenlandske personer ud med danske pendanter kaldes i oversætterkredse “at lave en Otto Leisner”.

Begrebet er opstået, fordi en amerikansk talkshowvært engang blev omdøbt til Otto Leisner i en dansk undertekstning, og det er ikke velset blandt oversættere.

– Men i “Deadpool” synes jeg, at de danske referencer kunne blive et fedt særpræg. Det passede til filmens stil, og hvis jeg gjorde det konsekvent, ville folk forhåbentlig også kunne se komikken i det, siger Henrik Thøgersen.

– Randers er kendt som proletarprovins

At det lige blev Uffe Holm, Big Fat Snake og Randers, der blev de danske referencer, handler om, at det skal være nemt for publikum at afkode underteksterne på få sekunder.

– Uffe Holm, Big Fat Snake og Randers er for mig arketyper på noget, der er temmelig sløjt – jeg er ked af at sige det – og derfor fungerede de godt i det her tilfælde.

– Der var engang en fra Randers Amtsavis, der skrev til mig og spurgte, hvorfor jeg lige havde valgt Randers, men det handler om, at referencen skal fungere med det samme.

– Randers er kendt som proletarprovins, og som oversætter bliver man nødt til at gribe en fordom – noget som folk umiddelbart kan relatere til. Jeg kan jo ikke skrive i parentes, at Randers i virkeligheden slet ikke er så bondsk, som folk gør byen til, siger han.

EDITH hvad for noget?

Foruden de mange popkulturelle referencer kan det ofte være en udfordring for Henrik Thøgersen at oversætte akronymer – altså ord der er dannet af forbogstaverne på flere ord.

I “Spider-Man: Far From Home” optræder akronymet EDITH, der er en forkortelse for “Even Dead I’m The Hero”.

I Henrik Thøgersens oversættelse er det blevet til “Endog Død Indtager Tony Helterollen”, som refererer til Tony Stark, der er akronymets ophavsmand.

Derudover kan det nogle gange være svært overhovedet at se, hvad der foregår i den film, Henrik Thøgersen skal oversætte.

Billedet kan være sløret for at undgå, at detaljer om filmen slipper ud før premieren.

Derudover står der typisk “warning not for publication” hen over skærmen samt et vandmærke med Henrik Thøgersens navn, som skal sikre, at han ikke lægger en piratkopi af filmen på nettet.

Produktionsselskaberne går i det hele taget langt for at sikre, at der ikke slipper detaljer om deres film ud før tid.

Når Henrik Thøgersen modtager en film til oversættelse omkring en måned før premieren, skriver han under på en klausul om, at han ikke vil afsløre den mindste detalje om filmen.

Låst inde i lokale af Disney

Når han oversætter Star Wars-film, må han ikke sidde på sit eget kontor i København, fordi det ikke er sikkerhedsgodkendt af Disney.

I stedet skal Henrik Thøgersen sidde i et hemmeligt lokale et sted i hovedstaden, som Disney har sagt god for.

– Jeg skal helst sidde i et lokale uden vinduer, og hvis der er vinduer, skal min computerskærm være vendt sådan, at den ikke kan ses udefra.

– Computeren skal være lænket fast til bordet, døren skal være låst, og jeg skal sidde alene i lokalet. Hvis jeg forlader lokalet for at tisse, skal jeg lukke programmet og computeren ned, fortæller Henrik Thøgersen.

• Vilde rygter: Meghan tilbage som skuespiller
• Hudløs ærlig Alexandra taler ud om livets nedture

Men på trods af de mange formaliteter, føler den danske oversætter sig privilegeret over at få lov til at arbejde med så store film som “Star Wars” og “Avengers”.

– Jeg elsker at oversætte, fordi jeg elsker film og sprog, men jeg synes også, det er en kæmpestor ære og en tillidserklæring at få lov til at sidde med Hollywoodproduktioner, som har kostet hundredvis af millioner at lave.

– Det jeg skriver, kan være med til at berige – eller i værste fald ødelægge – filmoplevelsen. Så at nogen siger: “Værsgo, her er den nye “Avengers Endgame” – en tre timer lang afslutning på en serie på 22 film – og den skal du lige sørge for at formidle”. Hvor fedt er det ikke at få det ansvar?