Danske film med på stor international festival

De to danske film "Den utrolige historie om den kæmpestore pære" og "Danmark" er med på Filmfestivalen i Berlin, der foregår til februar næste år.

To danske film med på stor international festival, hvor Trine Dyrholm sidste år modtog en såkaldt sølvbjørn på Berlinalen. Den fik hun overrakt af selveste Meryl Streep, der er præsident for juryen. Arkivfoto: Fabrizio Bensch/Scanpix
To danske film med på stor international festival, hvor Trine Dyrholm sidste år modtog en såkaldt sølvbjørn på Berlinalen. Den fik hun overrakt af selveste Meryl Streep, der er præsident for juryen. Arkivfoto: Fabrizio Bensch/Scanpix
Udgivet Opdateret

Danske film med på stor international festival – for Filmfestivalen i Berlin har nemlig offentliggjort programmet til begivenheden, der finder sted 15. til 25. februar.

Her er hele to danske film blevet en del af programmet.

Festivalen har netop løftet sløret for en række film udvalgt til konkurrenceprogrammet Generation, der er målrettet det unge publikum.

Her skal den danske animationsfilm “Den utrolige historie om den kæmpestore pære” af instruktørtrioen Philip Einstein Lipski, Jørgen Lerdam og Amalie Næsby Fick konkurrere i børnefilmkonkurrencen Generation Kplus.

Debut-instruktør er også med

Samtidig er Kasper Rune Larsens debutspillefilm “Danmark” udvalgt til konkurrencen for ungdomsfilm, Generation 14plus.

“Den utrolige historie om den kæmpestore pære” er en filmatisering af Jakob Martin Strids børnebog om elefanten Sebastian og katten Mitcho.

Det umage par sejler i en enorm pære ud på et eventyr med pirater, sødrager og spøgelser.

Filmen har siden den danske premiere 12. oktober fået omkring 216.000 gæster i biografen.

Den fjerdebedste danske film

Det gør den til den fjerdemest sete danske film i år, og så er den solgt til over 100 lande.

Det er det første samarbejde mellem Lipski, Lerdam og Fick, som alle tre har en baggrund i animation.

Lipski debuterede med “Ronal Barbaren”, mens Lerdam har en lang række danske og nordiske film bag sig, blandt andet de animerede Olsen Banden-film og filmene om Jungledyret Hugo.

Ungdomsfilmen “Danmark” er Kasper Rune Larsens debutspillefilm. Det er en selvbiografisk skildring af hans opvækst på villaveje og mellem betonblokke i en større dansk provinsby.

Kærlighed til fortvivlede unge

Han kalder sin film en kærlighedserklæring til den fortvivlede ungdom.

Hovedpersonen Norge har droppet skolen og holder sig oven vande ved at drømme om at flytte til Aarhus eller Berlin med sin eneste ven Myre.

Det daglige forbrug af hash og øl sætter dog en stopper for ethvert initiativ hos de to unge drenge.

Det er først, da Josephine træder ind i Norges liv og påstår at være gravid med hans barn, at der sker noget.

Filmen er instruktørens afgangsprojekt fra den treårige filmskoleuddannelse Super8 i Aarhus.

Powered by Labrador CMS