Dansk statsminister hjemme hos dronningen
Danmarks statsminister Mette Frederiksen var blandt de inviterede til en reception på Buckingham Palace tirsdag aften.
Tirsdag aften var noget helt særligt.
Danmarks statsminister var blandt mange andre af verdens topledere inviteret til en reception på Buckingham Palace.
Artiklen fortsætter efter videoen
Og værtinden var ikke hvem som helst. Det var nemlig den britiske dronning Elizabeth.
Velkommen til
I anledningen af en NATO konference i London havde den 93-årige dronning Elizabeth indbudt statsledere på en drink på Buckingham Palace tirsdag aften.
Receptionen skulle fungere som en form for velkomst til statslige overhoveder, der skulle deltage i konferencen, som foregår i London over to dage.
Mette Frederiksen i dyb samtale
Selv om dronning Elizabeth er vant til at have prominente gæster på besøg, må man sige, at det var en flok af de ypperste, der var samlet tirsdag aften.
Blandt dem var Danmarks statsminister Mette Frederiksen, der da også fik en snak med dronningen.
På statsministerens facebook annoncerer hun også, at hun i anledningen af 70-året for fred og sikkerhed med NATO skal fejre det på Buckingham Palace.
Ved sin side var blandt andet udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen.
Mødte også andre royale
Men det var ikke den eneste britiske royale Mette Frederiksen fik lov til at møde i løbet af aftenen.
Dronning Elizabeth havde også indbudt sin søn prins Charles og hans hustru hertuginde Camilla.
Mens også hertuginde Kate var deltagende.
Prins William var optaget, da han er på en fire dage lang rejse i Kuwait og Oman. Hans bror prins Harry og hertuginde Meghan havde forinden meldt ud, at de ville tage seks uger ud af kalenderen til at pleje familien, derfor var de heller ikke deltagende.