Dansk popstjerne overfaldt mand: Husker intet

Der florerer en video af den danske stjernerapper Bro, der slår en mand ned på et diskotek i Italien. Selv husker rapperen intet fra hændelsen.

Udgivet Opdateret

Den danske rapper Bro har efter en koncert på diskoteket PiñaColada Disco Bar i Cavallino i Italien slået en dansk koncertgænger i hovedet.

Hele optrinnet er blevet filmet af en anden dansk turist – og florerer i øjeblikket på nettet.

I videoen, som Kendte.dk har set, kan man se en tydeligt påvirket Bro.

Rapperen bliver konfronteret af koncertgængeren, der sviner ham til med følgende ordlyd:

– Du er fucking dårlig, det er en dårlig sang, du har lavet, råber offeret i videoen.

Det ophidser tilsyneladende Bro så meget, at han kvitterer med at give manden et slag på siden af hovedet.

Bro: -Nogen har puttet noget i min drink

Efter det voldelige optrin har Bro, hvis borgerlige navn er Kevin Andreasen, været på Facebook og forklare sig.

– Jeg er sikker på, at er var nogen, der har puttet noget i min drink – anden forklaring har jeg ikke, skriver den populære rapper.

Kendte.dk har forsøgt at få kontakt til Bros managere, men det er ikke lykkedes. Til BT forklarer Bro gennem sit management, at han er dybt flov over episoden, selvom han ikke husker den:

– Jeg har set videoen med mig selv, og jeg må indrømme, at jeg er dybt flov over min egen adfærd. Selvfølgelig er det helt uanstændigt og utilgiveligt at opføre sig som jeg gjorde, og jeg har både moralske og fysiske tømmermænd i dag, siger rapperen til BT.

Powered by Labrador CMS