Annonce
Dansk forfatter død – 92 år gammel
Den prisbelønnede forfatter og journalist Frederik Dessau er død i en alder af 92 år.
Annonce
Forfatter Frederik Dessau er afgået ved døden. Han blev 92 år gammel.
Det skriver forlaget Gyldendal i en pressemeddelelse.
Dessau har været vidt omkring i sin karriere. Fra 1951 til 1954 var han journalistelev ved Fyens Stiftstidende.
Annonce
I en lang årrække arbejdede han som programmedarbejder på P1 hos Danmarks Radio. I 1990 debuterede han som forfatter med en bog om den russiske forfatter Anton Tjekhovs liv og forfatterskab.
Frederik Dessau er blevet tildelt flere priser. Blandt andet Danmarks Radios Krygerpris, Svend Bergsøes Fonds Formidlerpris og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Dessau var gift med Birgitte Eskildsen.