Dansk filminstruktør død efter kort tids sygdom

Ole Roos, der stod bag filmatiseringerne af "Hærværk" og "Manden der ville være skyldig", er død

Ole Roos er død efter kort tids sygdom. Han blev 80 år. Foto: Susanne Mertz/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Ole Roos er død efter kort tids sygdom. Han instruerede en lang række spille- og dokumentarfim.

Det oplyser familien til Ritzau. Han blev 80 år.

Modtog en Bodil

Roos var uddannet fotograf, men debuterede allerede i 1962 som instruktør. Og talentet betød, at han allerede i 1965 modtog en Bodil for sit portræt af den franske filmkunstner Michael Simon.

Siden stod han blandt andet bag filmatiseringer af en række skønlitterære bøger, herunder Tom Kristensens “Hærværk” og Henrik Stangerups “Manden der ville være skyldig”.

Stangerup var også omdrejningspunkt for portrætfilmen “At skrive eller dø” fra 2006, ligesom filminstruktøren Theodor Christensen blev taget under behandling i det, der blev Ole Roos’ sidste værk.

Filmografi

Michel Simon (kortfilm, 1964)
PH lys (kortfilm, 1964)
Tur i natten (kortfilm, 1968)
Kys til højre og venstre (1969)
Tilløkke Herbert! (tv-spil, 1974)
Syg og munter (tv-spil, 1974)
COBRA et après (1975)
Hærværk (1975)
Forræderne (1983)
Manden der ville være skyldig (1990)
Ib Schønberg – et portræt af Danmarks største skuespiller (dokumentar, 2000)

Kilde: Wikipedia.

Powered by Labrador CMS