Da bruden gik til alteret uden far: Det er sket før 2018

Meghan Markles far deltager ikke i det royale bryllup, når hans datter gifter sig med britiske prins Harry.

FILE PHOTO: Princess Maxima smiles broadly at Dutch Crown Prince Willem-Alexander during their wedding ceremony in the Nieuwe Kerk, or New Church, in Amsterdam, February 2, 2002. REUTERS/Da prinsesse Maxima (nu dronning) fik sin Wilelm-Alexander, den hollandske tronfølger, var brylluppet uden hendes far. Foto: Scanpix/Jerry Lampen.
FILE PHOTO: Princess Maxima smiles broadly at Dutch Crown Prince Willem-Alexander during their wedding ceremony in the Nieuwe Kerk, or New Church, in Amsterdam, February 2, 2002. REUTERS/Da prinsesse Maxima (nu dronning) fik sin Wilelm-Alexander, den hollandske tronfølger, var brylluppet uden hendes far. Foto: Scanpix/Jerry Lampen.
Udgivet Opdateret

Når den amerikanske forhenværende skuespillerinde Meghan Markle lørdag gifter sig med prins Harry af Storbritannien, vil hendes far, Thomas Markle, ikke være der til at følge hende op ad kirkegulvet.

Det oplyser Kensington Palace torsdag.

Meghan Markle bliver dog ikke den første brud ved et royalt bryllup, som må gå op ad kirkegulvet uden sin far ved sin side.

Flere fortilfælde

Da dronning Elizabeths søster, prinsesse Margaret, giftede sig med Antony Armstrong-Jones i 1960, var det dronning Elizabeths mand, prins Philip, der fulgte prinsesse Margaret til alters.

Prinsesse Margaret og dronning Elizabeths far, kong George VI, døde i 1952.

I 2002 giftede Hollands nuværende regentpar, kong Willem-Alexander og dronning Máxima, sig. Det skete ved først en borgerlig ceremoni og efterfølgende ved en kirkelig ceremoni.

Bruden måtte undvære sin far, Jorge Zorreguieta, som ikke var inviteret til brylluppet grundet sin baggrund og position under det argentinske militærdiktatur.

Kronprins Haakon af Norge ledsagede selv sin brud, kronprinsesse Mette-Marit, da parret giftede sig ved et sensommerbryllup i august 2001.

Det er ikke oplyst, om Meghan Markle vil gå alene til alters, eller om en anden vil følge hende op ad kirkegulvet.

Thomas Markles afbud kommer efter en stormomsust uge. Senest har han oplyst til tabloidmediet TMZ, at han har hjerteproblemer.

Tirsdag kom det frem, at han tidligere har indgået et samarbejde med et paparazzibureau for at få taget billeder, der skulle bruges til at sætte ham i et bedre lys.

Powered by Labrador CMS