Corona frygt: Dronningen dropper alle aftaler
Buckingham Palace bekræfter, at dronning Elizabeth foreløbigt ikke længere deltager i offentlige arrangementer.
Med baggrund i coronavirus-pandemien har den britiske dronning valgt at droppe sin deltagelse ved alle offentlige arrangementer. Det skriver Mirror.
Artiklen fortsætter under videoen
Mediet nævner også, at beslutningen naturligvis er truffet for at minimere risikoen for, at dronningen udsættes for smittefare. Men også for at forebygge større forsamlinger.
“Som en forholdsregel og af praktiske grunde under de nuværende omstændigheder foretages der ændringer i dronningens kalender for de de kommende uger.
I samråd med den medicinske stab og regeringen vil majestætens kommende besøg i Cheshire og Camden blive udskudt. Audienser fortsætter som hidtil”, lyder det i en erklæring fra hoffet.
Dronningen, der senest blev set offentligt ved den kirkelige ceremoni i Westminster Abbey i forbindelse med Commonwealth Day den 9. marts, er langt fra den eneste fra kongefamilien, der ændrer planer.
For eksempel har prins Charles og hertuginde Camilla, efter råd fra regeringen, aflyst en planlagt rejse til Bosnien, Cypern og Jordan.
Prins Edward skulle have været med ved prisuddelingen ‘Edinburgh Gold Award’ den 17. marts. Heller ikke det bliver til noget.