Corona-chok: Mary aflyser

Kronprinsessen skulle i dag have været vært ved en hyggelig julereception for Mary Fondens samarbejdspartnere

Kronprinsesse Mary skulle i dag have været vært ved en julereception for Mary Fondens samarbejdspartnere, men er blevet tvunget til at aflyse på grund af corona-pandemien.
Udgivet Opdateret

Mary Fondens samarbejdspartnere var i dag klokken 15 inviteret til julereception i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg med kronprinsesse Mary selv som vært.

Men arrangementet er blevet aflyst.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

150 inviterede gæster

I alt skulle cirka 150 samarbejdspartenere fra forskellige organisationer have været trakteret med gløgg, æbleskiver og hyggeligt samvær. 

- Desværre er det ikke muligt for os at skabe de rammer, vi ønsker, for at sikre en tryg afvikling af Mary Fondens julereception i forhold til corona-situationen. 

Vi ser os derfor desværre nødsaget til at aflyse julereceptionen for Mary Fondens samarbejdspartnere i Fr. VIIIs Palæ på Amalienborg torsdag den 9. december 2021.

Vi håber at se jer alle snart i andre sammenhænge, står der i en meddelelse, Mary Fonden har sendt til de inviterede gæster.

Powered by Labrador CMS