Cliff Richard får oprejsning efter BBC viste ransagning
BBC skal betale 260.000 dollar til Cliff Richard, efter at tv-kanalen i 2014 krænkede hans privatliv.
Den 77-årige sanger Sir Cliff Richard vinder en sag ved den britiske højesteret i London over BBC, der transmitterede en ransagning af hans hjem på tv.
Han er blevet tildelt 260.000 dollar i erstatning, skriver nyhedsbureauet AP.
Retten vurderede, at rocksangerens privatliv var blevet krænket af de videoklip, der blev vist på kanalen.
Undersøgt for seksuelle overtrædelser
Richard lagde sag an mod tv-kanalen for dens dækning af en ransagning i 2014, da politiet undersøgte påståede seksuelle lovovertrædelser. Han blev aldrig anholdt eller sigtet for nogen forbrydelse.
Efter ransagningen kom den britiske anklagemyndighed frem til, at der ikke var beviser nok til at rejse sigtelse mod sangeren.
Cliff Richard blev beskyldt for at være involveret i et overgreb, der skulle være sket 20 år tilbage mod en dreng, der dengang var 16 år.
En helikopter over hjemmet
I søgsmålet lægger han vægt på, at episoden har forholdt “stor” skade til hans ry. Han har sagt, at han oplevede en “følelse af panik og magtesløshed”, da han så, at BBC transmitterede fra en helikopter over hans hjem.
Den nu 77-årige brite var på ferie tilbage i august 2014, da hans hjem blev ransaget. TV-kanalen var blevet varslet, at den ville finde sted og filmede med en helikopter, da politiet trængte ind i hans hjem.
Det førte efterfølgende til kritik. Her beskrev parlamentarikere samarbejdet mellem BBC og tv-stationen som “udueligt” og skyld i skader for sangeren.
BBC har efterfølgende undskyldt over for sangeren. Samtidig har tv-stationen stået ved beslutningen om at rapportere fra ransagningen. Også politiet i South Yorkshire skal tidligere have undskyldt til den sangeren.