Christopher: Det hele er falsk

Christopher gik så længe med hittet “Irony”, inden det blev sendt ud, at han lyttede sig blind på det og til sidst var i tvivl om, hvorvidt det egentlig var et godt nummer. I dag betegner han sangen som et vendepunkt i sin karriere – og i sit forhold til berømmelsen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Hvilken sang er din bedste?

– Det er “Irony”. Den var et vendepunkt i Christopher-universet og i min karriere. Det er den første store sang, som jeg virkelig føler, folk har følt sig forbundet med, som ikke er uptempo. Det er fedt, fordi det ikke er en kærlighedssang, og fordi den er så meget anderledes end det andet, jeg har udgivet.

– Jeg tvivlede virkelig på den, inden den kom ud. Den var stille og roligt visnet i mit hoved, fordi jeg havde lyttet mig blind på den. Så at se den komme ud og få det liv, den har fået, det har været så fedt.

Hvor kom inspirationen til sangen fra?

– Teksten er et sammensurium af samtaler, vi (Christopher, en svensk sangskriver og en svensk producer, red.) havde haft i studiet den dag. Jeg var lige holdt op med at ryge, fordi jeg havde hørt, at hvis man stoppede, inden man blev 26, så påvirkede det ikke ens helbred, og vi snakkede om en dokumentar, vi havde set, der gjorde, at man aldrig havde lyst til at spise en rød bøf igen. Sådan en, der gør, at man får lyst til at sælge sin Porsche og cykle til Jelling Festival.

– På et tidspunkt viser jeg dem min instagramprofil med 500.000 følgere. De sidder og scroller igennem den og synes, det ser for vildt ud.

– Men det vilde for mig er, at det slet ikke føles som mit eget liv, når jeg sidder og kigger på de billeder. Det føles som en anden gut. Det ser så perfekt ud, det er alle højdepunkterne og taget helt ud af sammenhæng med dages mellemrum.

– Jeg har et fedt liv, ja, men jeg har også virkelig mange øjeblikke, hvor det bare er røvsygt og kedeligt og træning. Folk ser bare billedet af mig i bar overkrop. De ser ikke de mange timers træning, det kræver at nå dertil.

– Det er det, jeg hader ved Instagram. Man kommer meget hurtigt til at fremstå så selvfed, så selvpromoverende, så narcisistisk, og jeg kan ikke holde det ud, for det er alle de ting, jeg ikke synes, jeg er og ikke vil være.

– Men det er bare “the name of the game”. Det er det, Instagram går ud på, og jeg har taget en beslutning om for længe siden, at det er et værktøj, som jeg kan bruge til at interagere med mine fans, og noget, jeg kan bruge i min karriere.

– Jeg prøver dog at åbne lidt mere op og være lidt mere ligeglad med, at det ikke behøver at være perfekt, og det har virkelig været befriende ikke længere at læse alle kommentarer eller gå op i, hvor mange likes de forskellige opslag får.

– Alt det sidder vi og taler om. Jeg kan mærke, at ordene flyver ud af min mund, det er virkelig noget, der går mig på og fylder meget i mit liv. Ej, hvor har jeg hadet det. Det kan give mig nedtur at sidde og scrolle. Det tager noget af en, og det giver ikke én en skid. Det eneste, man får pumpet i hovedet, er, hvor perfekte alle andres liv er. Og jeg ved godt, at jeg selv er med til at sprede den gift.

– Man kan ikke ændre Instagram. Men man kan fortælle folk, at de skal tænke på det som at åbne et magasin. Der har været makeupartister, hårstylister, en pissegod fotograf, der har photoshoppet og retoucheret, og folk ser ikke sådan ud i virkeligheden.

– Der burde stå “Velkommen til en falsk verden”, når man åbner appen. For det er det, det er. Og det skal især unge mennesker vide, og det føler jeg, jeg kan fortælle dem i den sang. Det er fedt at skrive noget, hvor man kan være med til at starte en dialog om det og gøre folk opmærksomme på det.

Hvordan er den at spille live?

– Jeg spillede den tidligere på året ved en koncert i Tyskland, og der kunne jeg mærke, at folk kendte den. Jeg talte lidt inden nummeret, hvor jeg fortalte, at sangens budskab er at lægge telefonen lidt i lommen og være i nuet – specielt de 50 piger på forreste række med deres telefon fremme.

– Jeg sagde, at alt det, de ser på Instagram og Facebook, er snyd og har et filter på. Og de må ikke sidde og kigge på de der supermodeller og tænke, “hvorfor har jeg ikke så tynde lår”, for det kommer der ikke noget godt ud af. Og så begyndte alle fædrene og mødrene nede bag i salen at klappe.

Hvad har den betydet for din karriere?

– Den har blandt andet betydet, at jeg har fået hul igennem til det tyske marked. Jeg spiller ti tyske festivaler i år. Jeg føler, jeg har losset en dør ind til 80 millioner mennesker, og det har jeg forsøgt de seneste tre år. Jeg er så glad for, at det var lige det nummer, der gav mig det gennembrud.

• Søren Huss taler ud om sin dårlige samvittighed
• Nik & Jay afslører: Vores vigtigste sang