Christiane Schaumburg-Müller går efter genbrug til babyen
Når Christiane Schaumburg-Müller nedkommer med sit og L.O.C’s barn i sensommeren, så vil den lille purk ikke kun blive svøbt i de dyreste designeroutfits. Christiane fortæller, at lækkert babyudstyr og -tøj sagtens kan overtages fra venner eller købes brugt.
Selv med et nyt hus i Hellerup til mange millioner har Christiane Schaumburg-Müller stadig benene solidt plantet i jorden, når det kommer til den kommende baby. Som hun skriver som klummeskribent på den nye second-hand magasin, dbaguide.dk, så skal ønskebarnet have det bedste, men det behøver netop ikke være nyt. Det kan sagtens være arvestykker eller genbrugskup:
– At sådan en lille bebs kun kan passe tøjet i en måned eller mindre i starten, gør da at jeg tænker, at det er helt fjollet at købe det fra nyt, skriver hun på dbaguide.dk og chrichri.dk, og fortsætter:
– Det er lige gået op for mig, hvor absurd dyrt babyting er og man vil jo have det bedste, så lidt genbrug, når det kommer til babyting, er bestemt en vej frem. Alt andet er næsten dumt.
Kan også arve tøj fra familie og venner
Christiane fortæller også, at hun også kan arve fra hendes familie og venner, da de har gemt en masse gode sager.
Hvad Christiane ellers mener er hendes bedste genbrugskup kan du læse mere om på dbaguide.dk, hvor hun er denne uges gæste-guide. For som hun påpeger:
– Jeg er helt sikkert fortaler for genbrug. Recycle-effekten blomstrer, når vi skaffer os af med ting, der er ubrugelige for en selv, men brugbare for en anden.