Chokerer på catwalken

Pludselig dukkede Demi Moore op på caltwalken ved Paris Fashion Week

Udgivet Opdateret

Der blev budt på lidt af en overraskelse under Fendi’s 2021 forårsshow ved Paris Fashion Week onsdag den 27. januar. For pludselig dukkede hollywood stjernen Demi Moore op på podiet. Det skriver blandt andet Page Six.

Artiklen fortsætter under videoen

Den 58-årige skuespillerinde åbnede showet iført en skulderløs haute couture jakke og matchende bukser med masser af vidde. Dertil et par seriøse, geometriske øreringe.

Ikke første gang

Selv om det ikke er hverdagskost at se Demi Moore præsentere mode, så er det dog ikke første gang, det sker. Man så hendes også ved Rihannas Savage X Fenty modeshow sidste år.

Hun er også tidligere blevet foreviget til en bog med portrætter af ‘stærke kvinder’ iført en kreation designet af britiske Kim Jones, der for nylig er udnævnt som ny kunstneriske chef hos netop Fendi.

I fornemt selskab

Skuespilleren havde i øvrigt ganske fornemt selskab på catwalken. Blandt de øvrige til at fremvise Kim Jones’ Fendi forårskollektionen sås blandt andre også supermodellerne Naomi Campbell, Cara Delevingne og Christy Turlington.

Desuden Kate Moss og hendes 18-årige datter Lila, der nu følger i sin berømte mors fodspor i modeverdenen.

Powered by Labrador CMS