CHOK: Ung sportstjerne død i ny tragisk skiulykke
Den bare 17-årige tyske alpine skiløber Max Burkhart er død, efter han styrtede i forbindelse med et løb i et skiområde i Canada. Det er anden gang på få uger, at en skiløber mister livet.
Det er ikke mere end godt tre uger siden, at den 35-årige franskmand David Poisson mistede livet på ski.
Som Kendte.dk skrev, så styrtede han med meget høj fart på et canadisk center for skisport.
Nu er endnu en sportstjerne død i ny tragisk skiulykke.
Og endnu engang er det en løjpe i Canada, der har lagt sne til den ulykkelige begivenhed.
Styrtede under nedkørsel
Det er den 17-årige tyske up-coming skistjerne Max Burkhart, der ikke længere er i live.
Den unge tysker styrtede under en nedkørsel i et Nor-Am Cup-løb ved Lake Louise tirsdag den 5. december.
Max Burkhart var medlem af Ski Club Partenkirchen i Tyskland var deltager på Sugar Bowl Academy i Californien.
Døde dagen efter styrtet
Det internationale skiforbund, FIS, er i chok – og udtrykker stor sorg over for Max Burkharts familie, holdkammerater og hans nærmeste.
Ifølge Alpine Canada røg Max Burkhart ind i et sikkerhedsnet – og blev lynhurtigt bragt til nærmeste sygehus.
Desværre stod hans liv ikke til at redde – og Max Burkhart døde onsdag den 6. december.
Også hans lokale skiforbund udtrykker sin dybeste medfølelse.