Casper og Helle i kæmpe uenigheder

Casper Christensen og Helle Thorning-Schmidt kommer omkring skilsmisser, parforhold og måden, man lever sammen på, i den kommende episode af "All Exclusive"

Udgivet Opdateret

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er den næste i rækken af håndplukkede kendisser, der besøger komiker Casper Christensen i interviewserien "All Exclusive".

Med mediemanden Mikael Bertelsen på sidelinjen udfritter Casper Christensen sine gæster, og i det gælder også Helle Thorning-Schmidt, da de kommer ind på parforhold.

Hun fisker telefonen frem og læser en sms-korrespondance med sin mand, den britiske politiker Stephen Kinnock, fordi Casper Christensen gerne vil forstå, hvad det er for et forhold, de to har.

Provokerende og læreridt

De har i årevis boet i hvert sit land.

- Det var en kæmpe oplevelse at tale med Casper. Provokerende, lærerigt og mega sjovt. Kæmpe uenigheder og fed stemning. Særligt når jeg slår ham i bordtennis, siger Helle Thorning-Schmidt i en pressemeddelelse op til ugens episode af "All Exclusive".

Helle Thorning-Schmidt og Casper Christensen har kun lige mødt hinanden, da den tidligere statsminister bedyrer, hvorfor hun ikke synes, at den kendte komiker virker som en total nar.

Kan lide hans kærester

Simpelthen fordi hun altid har haft respekt for og godt kan lide de kærester, som han har haft. Og hvis de har holdt ham ud i mange år, må det være bevis på, at han er god nok, lyder det fra hende.

Og herfra er der lagt op til samtaler om alt fra kærlighed til samtykke og deres respektive verdensopfattelse, lyder det videre i pressemeddelelsen.

"All Exclusive" Helle Thorning-Schmidt kan ses fra den 21. december på Viaplay. Der er indtil videre planlagt 12 programmer i serien.

Helle Thorning-Schmidt og Casper Christensen har kun været sammen i ti minutter, da samtalen bevæger sig ind på, hvorfor den tidligere statsminister ikke synes, at den kendte komiker virker som en total nar, lyder det i en pressemeddelelse fra Viaplay. (PR-foto).
Helle Thorning-Schmidt og Casper Christensen har kun været sammen i ti minutter, da samtalen bevæger sig ind på, hvorfor den tidligere statsminister ikke synes, at den kendte komiker virker som en total nar, lyder det i en pressemeddelelse fra Viaplay. (PR-foto).

Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt, som er født den 14. december 1966 i Rødovre, er datter af pensioneret lektor og cand.oecon. Holger Thorning-Schmidt og pensioneret kontorchef Grete Thorning-Schmidt.

Hun er gift med den britiske politiker Stephen Kinnock og mor til døtrene Johanna og Milo. 

Uddannelse

1982-1985: Student fra Ishøj Gymnasium.

1987-1994: Cand.scient.pol., Københavns Universitet.

1992-1993: MA i europæiske studier fra Europakollegiet i Brugge, Belgien.

Karriere

1994-1997: Sekretariatsleder for de danske socialdemokrater i EU-Parlamentet.

1997-1999: International konsulent i LO.

1999-2004: Medlem af EU-Parlamentet.

2005-2016: Medlem af Folketinget - valgt i Østre Storkreds.

2005-2015: Formand for Socialdemokraterne.

2011-2015: Statsminister i Danmark.

2016-2019: Direktør for Red Barnets internationale hovedorganisation, Save The Children, der ligger i London.

2019: Arbejde i forskellige bestyrelser, blandt andet i Vestas.

Maj 2020: Får plads som medformand sammen med tre andre i Facebooks nye "Oversight Board" - på dansk det "Uafhængige Tilsynsråd" - der skal vurdere indhold på det sociale medie.

Kilde: Ft.dk og www.hellethorning.dk
Powered by Labrador CMS