Caroline Fleming accepterer kæmpe nedslag

Hellerup-villaen er solgt - turen går nu til den Arabiske Halvø

Offentliggjort

Caroline Fleming har fået solgt sit palæ i Hellerup, men prisen landede langt under det, hun oprindeligt håbede på.

Det skriver SE og HØR på baggrund af tinglysningen, hvor handlen netop er blevet offentliggjort.

Ifølge dokumenterne er huset solgt for 40 millioner kroner - et markant afslag i forhold til de 49 millioner, hun satte det til salg for i oktober.

Caroline Fleming

Skjult identitet

Købsaftalen blev underskrevet 26. november, og nøglerne overdrages 18. december til en køber, der har skjult sin identitet. 

Af skødet fremgår dog følgende erklæring fra den nye ejer.

- Undertegnede erhverver af ejendommen erklærer herved under strafansvar efter straffelovens §162, at jeg tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, skriver mediet.

Flytter til Dubai

Den nye ejer beskrives som en 48-årig person, der tilsyneladende tidligere har boet i udlandet.

Caroline Fleming købte selv huset for 24,5 millioner kroner i 2020.

Trods afslaget kan hun derfor notere sig for en betydelig gevinst inden eventuelle renoveringsudgifter tælles med.

SE og HØR har tidligere beskrevet, at hun sælger huset som led i flytning til Dubai, og samtidig afvikler sine danske direktørposter.

Powered by Labrador CMS