Canada smækker kassen i for Harry og Meghan

Hertugen og hertuginden af Sussex vil ikke længere få skatteyder finansieret beskyttelse af canadisk politi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden hertugen og hertuginden af Sussex den 8. januar meddelte, at de vil trække sig tilbage fra deres royale pligter, har de primært opholdt sig på Vancouver Island i Cananda. Her har de været under beskyttelse af  Canadisk politi.

Artiklen fortsætter under videoen

En del af deres udmelding var da også, at de fremadrettet vil dele deres tid mellem Storbritannien og Nordamerika.

Men nu får Canadas gavmildhed en ende. Når tilbagetrækningen effektueres med udgangen af marts måned, smækker canadierne kassen i. Landets skatteydere skal ikke længere betale for parrets sikkerhed.

Det fremgår ifølge The Guardian af en erklæring fra myndighederne til CBC.

“Da hertugen og hertuginden i øjeblikket anerkendes som internationalt beskyttede personer, har Canada en forpligtelse til at yde sikkerhedsbistand efter behov. Efter anmodning fra Metropolitan-politiet har Canadisk politi med mellemrum ydet hjælp, siden ​​hertugen og hertuginden ankom til Canada i november 2019. Denne bistand ophører i de kommende uger i overensstemmelse med deres ændring af deres status”, fremgår det af erklæringen.

The Guardian skriver også, at Canadas regering med beslutningen har undgået at påtage sig en dybt upopulær byrde. Målinger viser nemlig, at blot cirka én ud af fem canadiere mener, Canada bør fortsætte med at finansiere beskyttelsen.

Det hører dog også med, at hertugparret for nylig skrev på deres hjemmeside, at de ”fortsat vil kræve effektiv sikkerhed for at beskytte sig selv og deres søn”. Det skete med begrundelsen, at Harry er født ind i kongefamilien, hans militære karriere og Meghans egen, uafhængige profil.

Men om det bliver dem selv, der skal til lommerne, fremgår ikke. Sikkert er det dog, at det ikke bliver de Canadiske skatteydere, der betaler gildet.

Powered by Labrador CMS