Buckingham Palace bekræfter skilsmisse
Lady Davina Windsor og Gary Lewis er blevet skilt. Det bekræfter det engelske kongehus.
Efter 14 års ægteskab er Lady Davina Windsor og Gary Lewis gået hver til sit. Buckingham Palace har netop bekræftet til Hallo Magazine, at parret blev skilt sidste år.
Lady Davina Windsor og Gary Lewis mødte hinanden på Bali i 2000 og blev gift i 2004. Han stammer fra New Zeeland og var den første af Maori opridelse, der giftede sig i i den engelske kongefamilie.
Artiklen fortsætter under videoen
Det nu forhenværende par har blandt andet boet i Auckland, New Zeeland, og har altid levet et stille og tilbagetrukket liv.
De har dog før i tiden deltaget i den traditionelle, engelske parade, Trooping the Colour, og var også med til prins William´s og Kate Middleton´s bryllup.
(I galleriet over artiklen kan man se flere royale par, der er blevet skilt)
Lady Davina Windsor er datter af dronningen fætter, prins Richard, hertug af Gloucester, og hans hustru Birgitte, og er nummer 30 i den britiske tronfølgerrække.
Som børn blev prinserne Harry og William ofte fotograferet sammen med deres kusine Davinas og hendes søster, Lady Rose Windsor, når de legede og lavede sjov på Buckingham Palace.
Lady Davina Windsor og Gary Lewis har to børn, datteren Senna Kowhai på 8 år og sønnen Tana Mahuta på seks år. De bor nu ifølge Hello sammen med deres mor i en lejlighed i London.