Bryggen-stjerne: Jeg er på ingen måde tilfreds med min krop

Efter fødslen af datteren Alba kæmper Stephanie "Geggo" Karma Christiansen for at få sin gamle krop tilbage.

Geggo er ikke helt tilfreds med sin krop efter fødslen. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2013)
Udgivet Opdateret

I begyndelsen af 2016 ændrede Stephanie “Geggo” Karma Christiansens liv sig for altid.

Familien fra Bryggen-stjernen blev nemlig mor for første gang, da hun fødte datteren Alba.

Men selv om det er knap halvandet år siden, hun var gravid, så kæmper Geggo fortsat med at få sin krop tilbage, som hun kendte den.

Det skriver den i dag 27-årige reality-stjerne på sin blog, geggosverden.dk.

– Efter graviditeten er min krop gået totalt i stå. Jeg ved godt, jeg ikke er overvægtig, men jeg vejer altså mere, end jeg gjorde, før jeg blev gravid. Vægten er egentlig som sådan ikke noget, jeg spasser ud over, men det er mere, at det hele er blevet betydeligt mere slattent, skriver hun.

Kun et menneske

Inden hun blev gravid med Alba, var Bryggen-pigen godt på vej til at stille op til konkurrencer i bikini-fitness, men den form er fortid.

– Jeg er kun et menneske som alle andre, og er sgu ærlig talt der nu, hvor jeg på ingen måder er tilfreds med min krop. Bevares, den kunne være værre – det ved jeg godt. Men den kunne bestemt også være langt bedre, skriver Geggo på bloggen.

Derfor har den unge mor nu besluttet sig for, at nok er nok. Hun har valgt at hyre en personlig træner, som skal få hende tilbage i form.

Læs hele Geggos blogindlæg her: http://geggosverden.dk/2017/07/21/der-skal-ske-noget-nu/

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS