Bror tror han er død

Der ledes stadig efter den savnede britiske skuespiller Julian Sands

Udgivet Opdateret

Myndighederne i Californien har ikke opgivet håbet om at finde, hvad der måtte være tilbage af den britiske skuespiller Julian Sands.

Han var alene på bjergvandring i januar i Californien, da han pludselig forsvandt.

Han blev meldt savnet den 13. januar, da han ikke kom hjem efter at have vandret i San Gabriel-bjergene.

Hans telefon blev sidst pinget den 15. januar.

Bror: Han er død

Hans bror, Nick Sands, sagde allerede i januar, at han regnede med, at Julian Sands var død oppe i bjergene.

På det tidspunkt ledte myndighederne fortsat intenst efter skuespilleren.

Julian Sands er officielt fortsat meldt savnet, men hans bror tror, at han døde allerede i januar.
Julian Sands er officielt fortsat meldt savnet, men hans bror tror, at han døde allerede i januar.

- Han er her ikke mere, sagde broderen.

Genoptager eftersøgning

I weekenden genoptog myndighederne eftersøgningen af Julian Sands.

Lørdag deltog 80 frivillige og to helikoptere og et dronehold var ligeledes på plads.

Eftersøgningen fortsætter i en mindre skala de kommende dage.

Trods sommervejret ligger der visse steder tre meter sne og is i San Gabriel-bjergene, som kan skjule liget af Julian Sands.

Powered by Labrador CMS