Britney Spears forsinker valg

Et formandsvalg er udsat i Israel, da Britney Spears giver koncert.

Offentliggjort Sidst opdateret

Britney Spears forsinker valg i Israel.

Israels Labour-parti har nemlig udsat partiets planlagte formandsvalg i juli med en dag.

Det sker for at undgå, at det falder sammen med en udendørs koncert med den amerikanske sangerinde Britney Spears i Tel Aviv.

Tidligere partiformand og forsvarsminister Amir Peretz, der ventes at stille op mod den siddende formand, Isaac Herzog, fortæller til hærens radio, at valget er udsat til den 4. juli.

Frygt for trafikpropper

Det skyldes frygt for, at det indre Tel Aviv vil blive ramt af trafikpropper.

Ligeledes citeres partifunktionærer for at sige, at det har været svært at skaffe tjenere og sikkerhedsvagter den 3. juli på grund af koncerten skriver nyhedsbureauet AFP.

Powered by Labrador CMS