Britney: Det rager ikke andre "hvorfor"

Britney Spears kommenterer for første gang skilsmissen fra Sam Asghari

Udgivet Opdateret

Torsdag kom det frem, at Britney Spears og Sam Asghari skal skilles efter lidt over et års ægteskab.

Det er ham, der har begæret skilsmisse, og det er godt tre uger siden, de blev separeret.

Han søger underholdsbidrag fra Britney, der har en formue på omkring 400 millioner kroner foruden en række ejendomme.

- Er lidt chokeret

Britney har indtil nu ikke kommenteret den kommende skilsmisse, men det gør hun lørdag i et opslag på Instagram ledsaget af en video, hvor hun iført små bikinitrusser og en top vrider sig til musik.

- Som I ved, er "Hesam" og jeg ikke sammen mere. Seks år er lang tid at være sammen med en person, så jeg er lidt chokeret. Men jeg er ikke her for at forklare "hvorfor", for det rager ingen, skriver Britney.

Smertefuldt

Hun fortsætter:

- For at være helt ærlig, kunne jeg ikke udholde smerten længere.

I et lidt rodet opslag på Instagram kommenterer Britney både den kommende skilsmisse og sin generelle livssituation.
I et lidt rodet opslag på Instagram kommenterer Britney både den kommende skilsmisse og sin generelle livssituation.

- Jeg har alt for længe opretholdt en facade som "stærk" på Instagram, men det er langt fra virkeligheden.

- Jeg ville elske at vise mine svagheder og min skrøbelighed, men så sender familien mig væk, så jeg kan blive kureret af læger i stedet for, at de bare elsker mig betingelsesløst, skriver Britney.

Har det ok

- Så jeg prøver at være stærk og gøre det godt.

- Og jeg har det faktisk ret godt.

- Men okay, hav en god dag og glem ikke at smile, skriver Britney til sine 42 millioner følgere.

Powered by Labrador CMS