Boyband-stjerne død: Skulle have været gendannet

Devin Lima fra 90'er boybandet LFO er død af kræft. Han blev kun 41 år gammel.

Devin Lima (til højre) blev 41 år gammel. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

I slutningen af 90’erne rullede boyband-bølgen over hele verden, og LFO var et af de bands, der red med på bølgen.

Nu er den ene af bandets frontfigurer, sangeren Devin Lima, død af kræft. Det skriver TMZ. Ifølge et familiemedlem døde Devin Lima onsdag morgen af sygdommen.

LFO var oprindeligt en trio, men medlemmet Rich Cronin døde i 2010 af leukæmi, skriver TMZ.

Devin Lima blev oprindeligt diagnosticeret med nyrekræft, da der blev fundet en svulst på størrelse med en fodbold, skriver mediet. Sangeren fik fjernet sin nyre og svulsten, men kræften spredte sig desværre. Han blev 41 år gammel.

Comeback var på trapperne

Gruppen fik især et hit med sangen Summer Girls, der nåede tredjepladsen på hitlisten i USA – og gruppen blev repræsenteret af Lou Pearlman, manden bag Backstreet Boys og N’Sync.

Succesen varede dog ikke længe for gruppen, der blev opløst i 2003.

De havde dog ifølge TMZ et comeback på trapperne – som duo.

Men de planer måtte i 2017 indstilles, da Devin Limas sygdom blev kendt, lød det i 2017 fra bandets publicist, Alaina Bendi:

– Vi håbede virkelig, at vi kunne have fået Devin tilbage i form, hvis det ikke var kræft. At vi kunne få dem på turné. Men han skal fokusere på sit helbred, så LFOs turné er aflyst på ubestemt tid, lød det fra Alaina Bendi i 2017.

Powered by Labrador CMS