Bommert i bagedysten – vinder afsløret før tid
En dommer i den engelske pendant til "Den Store Bagedyst" fik for alvor en dårlig smag i munden, fordi hun fik afsløret vinderen inden finale-afsnittet blev sendt på tv.
Om det var for at mele sin egen kage, det ved vi ikke – men faktum er, at Prue Leith eftertrykkeligt har gjort i nælderne.
I den engelske pendant til DR’s “Den Store Bagedyst”, der jo løber over skærmen onsdag aften, har den 77-årige dommer lagt navnet på vinderen op på Twitter.
Dermed begik hun en lidt af en bommert i bagedysten.
Konkurrencen hedder i Storbritannien “Great British Bake Off” – og her var det en lidt fesen affære at følge finalen.
Undskylder for fadæsen
Typisk er der hele ni millioner seere til “Great British Bake Off”-afsnittene – men det tal blev noget lavere ved bagefinalen.
Den 77-årige Prue Leith har undskyldt for fadæsen, skriver BBC.
Hun var rejst til i Bhutan inden finalen blev sendt – og her er tidsforskellen kikset for hende.
Derfor var hun for tidligt ude, da hun lagde navnet på vinderen op på Twitter.
Befandt sig i en anden tidszone
– Jeg er så ked af min fadæse her til morgen over for showets fans. Jeg er i en anden tidszone, lyder hendes forklaring på Twitter.
Sagen blev omgående et gigantisk samtaleemne på de sociale medier i Storbritannien.
I “Great British Bake Off” konkurrerer amatørbagere – præcis som i den danske udgave – om at lave de bedste kager.
En af dem elimineres hver uge, indtil der kun er tre tilbage.