Bombetrussel mod fodboldstjerne

Politiet tager den meget alvorligt

Udgivet Opdateret

Manchester Uniteds anfører - og landsholdsspiller -  Harry Maguire har modtaget en bombetrussel.

Hunde og politi gennemsøger hans hus, hvor han bor med sin forlovede og to døtre.

Det skriver The Sun.

Harry Maguire har modtaget en bombetrussel.
Harry Maguire har modtaget en bombetrussel.

Truslen kom på mail. I den stod der, at en bombe vil blive plantet i fodboldstjernens hus. 

- Harry har modtaget en alvorlig trussel mod sit hjem, siger hans talsmand.

- Han har anmeldt den til politiet. Hans families sikkerhed kommer selvfølgelig i første række, fortsætter han. 

Anføreren selv har ingen kommentarer. 

Ikke ualmindeligt

Ifølge The Sun får både han og de andre United-spillere jævnligt dødstrusler på de sociale medier. 

Denne bliver dog taget anderledes alvorligt.

Powered by Labrador CMS