Bog om kronprinsen: Pengene vælter ind

"Under Bjælken", der er et portræt af kronprins Frederik sælger godt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bogen om kronprins Frederik, Under Bjælken, er en sællert, skriver ugebladet Tæt På.

Portrætbogen udkom 1. november under forlaget Gyldendal og er skrevet af forfatter Jens Andersen.

Siden udgivelsen har bogen toppet bestsellerlisterne og den er indtil videre trykt i 80.000 eksemplarer.

Det oplyser Gyldendal til Tæt På.

Men det vurderes, at bogen vil være trykt i over 130.000 eksemplarer inden julehandlen slutter.

Forfatter scorer gevinsten

Forfatter Jens Andersen kan eksempelvis hæve en check på fire millioner kroner ved et salg på 80.000 eksemplarer. Det er udregnet fra, at Gyldendal får omkring 50 kroner pr. eksemplar, skriver Tæt På.

Derimod får kronprins Frederik ikke en rød reje ved bogsalget, erfarer ugebladet.

Om bogen

* Bogen er opdelt i otte kapitler med overskifterne: Dreng, teenager, akademiker, frømand, erobrer, familiefar, sportsmenneske og konge.

* Den begynder med fødslen på Rigshospitalet i 1968 og strækker sig til at beskrive familielivet i Frederik VIII´s palæ på Amalienborg.

* Bogen baserer sig på samtaler og rejser med kronprinsen gennem halvandet år. Desuden samtaler med dronning Margrethe, kronprinsesse Mary, prins Henrik, prins Joachim, Norges kronprins Haakon, Sveriges kronprinsesse Victoria og tidligere hofchef Per Thornit. Desuden medvirker en række af kronprinsens nære venner.

* Jens Andersen har tidligere portrætteret blandt andre dronning Margrethe, forfatterne H.C. Andersen, Tove Ditlevsen, Tom Kristensen og Astrid Lindgren.

* “Under bjælken” udkom 1. november på forlaget Gyldendal.

* Flere andre bøger har skildret kronprinsen og hans liv. Her er et udpluk:

“Rejse i livet: kronprins Frederik fortæller til Ninka” af Anne Wolden-Ræthinge (2002).

“Frederik & Mary: Danmarks kronprinsepar” af Mette Bacher (2004).

“Et kongeligt bryllup: Eventyret om Frederik og Mary” af Lillian Frausing Gjerulf (2004).

“Frederik – Danmarks kronprins” af Marianne Randel Søndergaard (2005).

“Frederik – kronprins af Danmark” af Karin Palshøj & Gitte Redder (2008)

Kilde: Gyldendal, bibliotek.dk.

Powered by Labrador CMS