Blev kun 42
Havde efter sigende været syg længe.
Mange fodboldglade danskere vil tænke tilbage på fodbold-VM i 2002 med gode tanker. Det samme vil mange senegalesere. Sammen som henholdsvis nummer et og to gik de to nationer videre fra gruppespillet.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Nu er en af de afgørende kræfter på sidstnævntes hold gået bort. Papa Bouba Diop, der på overraskende vis skrev sig ind i historiebøgerne ved at score åbningsmålet i verdensmesterskabets første kamp mellem Senegal og Frankrig, blev blot 42 år. Senegal vandt i øvrigt kampen 1-0.
Fodboldspillere, der gør sig bemærket på den største scene, bliver ikke sådan glemt. Selv Fifa – fodboldens øverste myndighed – mindes den nu afdøde Senegal-legende. På Twitter skriver Fifa “Én gang en VM-helt, altid en VM-helt”.
Ovenpå sin helt store fremgang ved VM i Østen fik England også øjnene op for spilleren. Fulham købte spilleren for seks millioner pund i 2004. I 2007 rykkede han til Portsmouth og var sensationelt med til at vinde den prestigefyldte FA Cup-turnering.
💙 We’re devastated to hear reports that FA Cup winner Papa Bouba Diop has passed away after a long illness, aged just 42
— Portsmouth FC (@Pompey) November 29, 2020
Rest in peace, The Wardrobe 🇸🇳 #Pompey pic.twitter.com/YC8sjhRugK
I 2013 trak han sig tilbage fra fodbolden, og nu er han så død. Ifølge The Guardian har han været syg gennem en længere periode. Det vides ikke, hvilken sygdom der er tale om.