Beyoncés mor skal skilles

Og det skal gå stærkt

Udgivet Opdateret

Sangerinderne Beyoncé og Solanges mor, Tina Knowles-Lawson vil skilles fra sin mand gennem otte år, skuespilleren Richard Lawson, der blandt andet har spillet med i komedien "All my Children" i 1992-1994.

Det skriver LA Times.

Tina Knowles-Lawson, der er modedesigner, anfører i sin skilsmissebegæring, der blev indgivet onsdag, at parret ikke længere evner at leve sammen.

De blev gift 12. april 2015, og Tina Knowles-Lawson har anført deres separationsdag som tirsdag i denne uge.

Vil ha' sit gamle navn tilbage

Og Tina Knowles-Lawson vil tilsyneladende lægge god afstand til sin snart tidligere ægtemand.

Hun har bedt retten om at få sit gamle navn "Knowles" tilbage.

Richard Lawson, der spillede bøsse i den allerførste 'Dirty Harry'-film fra 1971, skal skilles fra Tina Knowles-Lawson.
Richard Lawson, der spillede bøsse i den allerførste "Dirty Harry"-film fra 1971, skal skilles fra Tina Knowles-Lawson.

Det har hun fra ægteskabet med Beyoncés og Solanges far, Matthew, som hun var gift med i 31 år frem til 2011.

Hverken Tina eller Richard Lawson skal have underholdsbidrag af den anden fremgår det af skilsmissebegæringen.

Millionkup

Det er kun få uger siden, at Tina Knowles-Lawson havde indbrud i sit hjem i Hollywood Hills, da hun ikke var hjemme.

Her slap tyve af sted med et pengeskab med mere end en million dollars i kontanter og værdifulde juveler.

Parret blev sidst set sammen på et Instagramopslag i marts, hvor de var til fest hos magasinet Vanity Fair i forbindelse med Oscar-uddelingen.

Powered by Labrador CMS