Benedikte Kiær fylder 50 år
Benedikte Kiær, som 10. december fylder 50 år, blev minister, før hun kom i Folketinget. Hun kæmpede længe for at få børn, og til sidst lykkedes det to gange.
Hun blev mor i en sen alder, og det måtte hun høre en del for. Men Benedikte Kiær, som tirsdag den 10. december fylder 50 år, havde ikke i sinde at lade sig kue af kritikerne.
Artiklen fortsætter under videoen.
Den konservative borgmester i Helsingør Kommune havde været igennem mange ufrivillige aborter og fertilitetsbehandlinger, da hun i 2016 blev mor til sønnen Lauge.
Benedikte Kiær var på det tidspunkt 46 år, og netop hendes alder stødte nogle.
Da hun sidste forår annoncerede, at hun og manden, Lars Dam, ventede deres andet fælles barn, datteren Lærke, modtog de et brev, hvor de blev beskyldt for at være egoister ved at få et barn i en så sen alder.
Rasende
Benedikte Kiær blev “godt og gammeldags gal i skralden”. I et interview med Femina pegede hun sidste år på, at mandlige politikere som Martin Lidegaard og Klaus Riskær Pedersen også var blevet forældre i 2018.
– Her er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, om det er synd for barnet. De var endda ældre end mig, sagde borgmesteren.
Det var ikke første gang, at Benedikte Kiær skulle kæmpe mod kritikere.
Hun var endnu ikke medlem af Folketinget, da hun i 2010 blev hentet ind som socialminister i den daværende VK-regering.
På det tidspunkt havde Benedikte Kiær dog erfaring fra politik som regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og kortvarigt i byrådet i Helsingør Kommune.
Anderledes karriere
Hun havde kun været minister i et halvt års tid, før hun trodsede utilfredshed fra Dansk Folkeparti.
Som den eneste minister fra regeringen mødte hun frem til en middag på Christiansborg, der markerede afslutningen på muslimernes årlige fastemåned, ramadanen.
Benedikte Kiær afviste kritik fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der mente, at hun med sin deltagelse var med til at “fremme accepten af islamiseringen af samfundet”.
Den cand.scient.pol-uddannede kvindes tid som socialminister sluttede i efteråret 2011, da VK-regeringen mistede magten.
Til gengæld blev hun ved samme lejlighed valgt ind i Folketinget, og hun blev samtidig politisk ordfører for De Konservative.
Allerede i sommeren 2012 trak hun sig dog fra den post, fordi hun ville gå efter at blive borgmester i Helsingør Kommune. Den mission lykkedes året efter.