Benedikte flygtede: Nu kommer hun tilbage

Da coronakrisen ramte, rykkede dronningens søster "hjem" til Tyskland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Benedikte pakkede sine kufferter og rejste hjem til slottet i Berleburg, Tyskland, da coronakrisen i marts ramte Danmark og resten af Europa. Her har hun passet på sig selv og fulgt myndighedernes råd, skriver Billed-Bladet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Benedikte var ellers i høj grad flyttet ind i en lejlighed på Amalienborg. Her kunne hun efter sin mands død være tæt på både sin søster, men også lettere passe en række af de officielle pligter, prinsessen påtager sig i Danmark.

Netop en af disse lokker nu Benedikte hjem til Danmark igen. Det fremgår at Kongehusets kalender.

Her kan man nemlig læse, at Benedikte deltager i et møde i Pigespejdernes Fællesråd, hvor hun er formand. Pigespejderne er et område, der ligger prinsessen meget nær.

Prinsessen blev ifølge de danske pigespejdere nemlig selv som 15-årig aktiv spejder og har overtaget engagementet i spejderbevægelsen fra sin mor, Dronning Ingrid, der før prinsessen selv var protektor for De grønne pigespejdere.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har dermed været protektor for De grønne pigespejdere siden 2000.

Mødet i fællesrådet foregår på Holmen i København.

Powered by Labrador CMS