Bagedystens Rosa i sorg: -Min far er død
Rosas far sov stille ind dagen før finalen i Den store Bagedyst.
Bagedystens Rosa er i sorg. Hendes far er død.
Rosa Christensen skriver på Facebook, at hendes far sov stille ind dagen før finalen i Den store Bagedyst.
Han blev 96 år:
– Jeg tror ikke han døde, fordi jeg ikke kom i finalen. Men måske holdt han sig i live, så længe jeg var med, skriver Rosa på sin Facebook-profil.
Hun glæder sig i sorgens stund over, at hendes far fik et langt liv forskånet for sygdom.
Skelsættende ting i 2017
2017 har sat sine spor i Rosa Christensens liv.
Den 3. oktober fyldte Rosa 60 år. Den 4. oktober havde Rosa sin debut i Den store Bagedyst. Rosa blev den 7. oktober gift med sin kæreste, Carsten. Og den 28. november sov Rosas far stille ind.
Rosa Christensen nåede lige netop ikke med i finalen i Den store Bagedyst.
Vinderen af bagedysten blev Andrea Søllested. Det kan du læse mere om her.