Badehotellet vender tilbage: Men det gør denne skuespiller ikke

Efter fem sæsoner siger skuespillerinden farvel og tak på Badehotellet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag sluttede femte sæson af TV2s populære serie, Badehotellet.

Her blev det også afsløret, at der kommer en sjette sæson.

Men ikke alle de kendte skuespillere er med, når der blændes op for en ny sæson i 2019, oplyser TV2.

Stuepigen Fie, der spilles af 27-årige Rosalinde Mynster, stopper nemlig nu efter fem sæsoner i serien.

Det er ikke lykkedes Kendte.dk, at få en kommentar fra Rosalinde Mynster.

Men til TV2 siger hun:

– Der har hele tiden været en ambition om at lave fem sæsoner, og det tror jeg også har gjort, at jeg psykologisk er klar til at sige farvel nu. Jeg var så ung, da jeg startede, og nu er jeg klar til at lave noget nyt i min karriere, siger Rosalinde Mynster til TV2.

Rosalinde skal lave noget helt nyt

Hun skal nu til at lave noget andet. Men hun vil endnu ikke, hvad hun nu kaster sig over.

Rosalinde Mynster er i øvrigt ved at være færdig med optagelserne til en ny dansk film om Første Verdenskrig.

Nye tider på Badehotellet

Første del af fortællingen om Badehotellet er slut. Forude venter både det helt nye, men også det samme Badehotellet, som vi alle kender.

– Når vi næste år vender tilbage med sjette sæson, er der gået seks år, fra vi så personerne sidst. Vi er fremme i sommeren 1939. Hotellet ligger der stadig og får fortsat besøg af de samme gæster. Ligesom de stuepiger, vi har lært at kende, også vil dukke op igen. Nogle af dem får måske nye opgaver, fortæller forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe i følge TV2.

– Vi kommer op i en meget dramatisk tid, der bliver udfordrende på en helt ny måde for det lille badehotel.

Det er heller ikke lykkedes Kendte.dk, at få en kommentar fra Stig Thorsboe.

Powered by Labrador CMS