Hæderpris: Bodil Jørgensen
Årets Forestilling: Jeppe på bjerget, Aarhus Teater og Holstebro DansekompagniHvorfor drikker Jeppe? Næppe er spørgsmålet nogensinde blevet besvaret så frontalt og uden omsvøb. På Aarhus Teater stod essensen soleklar. Jeppe var en traumatiseret krigsveteran på samfundets tilsølede sofa. I et virvar af dansende cowboys, sabelslugere og verdensfjerne kunstnere løb en strøm af svirpende samfundskritik. Genial Holberg-opdatering.
Årets Danseforestilling: Whiteout, Aviaja Dance og Dansehallerne og Nunatta Isiginnaartitsisarfia/Grønlands Nationalteater og Nordens Hus på FærøerneDet var så sanseligt smukt, at man næsten fik åndenød. Et grænseløst ingenmandsland med sne, fjerlette rullefald og luftbårne koreografier. Fire moderne dansere, der bevægede sig organisk gennem en visuel snestorm med blinkende øjne og krogede hænder. Sorg, selvmord, skam og tab fik krop og bevægelse, mens vi blev opslugt af en hvirvlende følelsesstorm.
Årets Solopræstation: Ida Cæcilie Rasmussen, Pow Pow Pow, Revolver/ RepubliqueDet kræver noget særligt at give krop til forfatter Christina Hagens in-your-face-lyrik om vold, grænseskred og underklassens vilkår. Det kan Ida Cæcilie Rasmussen. Hun kastede sig nådesløst ind i ordkaskaderne og ramte publikum lige i hjertekulen. Ikke en eneste overdrivelse eller stereotyp, kun rå smerte formidlet med veldoseret ironi, ordspil og blødende remser.
Årets Dramatiker: Henrik Szklany, Flextrafik og slagtesvin, Aalborg TeaterKlassesamfundet levede og åndede på sønderrivende vis i denne landsby, hvis overlevelse og sammenhold var truet af politikernes nedskæringer og kapitalismens rovdrift. Uden at forfalde til stereotyper skrev Szklany rørende og oprørende om de udfordringer, som det såkaldte udkantsdanmark står i.
Årets Musikteater/musical: Flammenwerfer, Hotel Pro Forma og Malmø Live KonserthusEt rædselskabinet af psykiatriske lidelser blev forvandlet til en flammekaster af ufattelig skønhed. Mellem svajende palmer, vilde elefanter og victorianske kvinder mødtes det kliniske og det kunstneriske. Det fabulerende og det stiliserede. Mørket og lyset i en bøn om indre fred. Et helstøbt kunstnerportræt, der satte sig i sindet, og som sidder der endnu.
Årets Sanger: Cecilie Gerberg, Next to Normal, Odense TeaterMed sin enorme spændvidde og vokale kraft ramte hun klokkerent i sit sitrende skarpe portræt af moderen, der har mistet sit barn. Martret af sorg og sindssyge søgte hun en krog i tilværelsen. Man mærkede den altfortærende smerte, den desperate livskamp, så det klemte om hjertet i denne hudløse skildring.
Årets Opera: Mestersangerne i Nürnberg, Det Kongelige Teater og Teatro Real de Madrid og Nationalteatret i BrnoGenerationsopgøret stod i lys lue i denne eminente iscenesættelse af Wagners eneste operakomedie. Med den gamle verdens forstokkede mestersangere forskanset bag en slidt billedramme var symbolikken tindrende klar. Men sprækkerne og alt det uskønne fik lov til at bestå som en modig opfordring til eftertanke. Dristigt, humoristisk – og sublimt velsunget.
Årets Samspil: Jens Albinus, Christine Albeck Børge, Sigrid Husjord, Joen Højerslev, Francisco Kalle Navarro, Özlem Saglanmak, Les Misérables, Betty Nansen Teatret og Det Norske TeatretAlbinus’ bekymrede panderynker, Albeck Børges blottede tænder, Højerslevs sitrende skægstubbe, Husjords bange hænder, Navarros trodsige holdning, Saglanmaks gennemborende blik. Sammen var de ét ansigt og én krop, som fortalte historien om samfundets elendige. Med scenisk nærvær og enestående indlevelse fik de teksten til at vibrere af liv. Respektindgydende!
Årets Hovedrolle: Ena Spottag, Fuglene, Revolver/RepubliqueMattis var helt særlig, en tosse, en tuste, og ikke mange ville kunne løfte blandingen af livsklogskab og barnets intuitive blik på verden. Med årvågne øjne, hændernes formålsløse basken og betoningerne, der hele tiden afslørede nye lag af den uvidende og alvidende særling, blev han et etisk pejlemærke i et ødelagt samfund. En dyb og menneskeklog skildring.
Årets Birolle: Malene Melsen, Gengangere, Husets Teater og Odense TeaterForpint og handlekraftig. Fru Alving var patriarkatets offer og Regines bøddel i Ibsens fortælling om arvesynd og overklassens selvbedrag. Selv når hun ikke fysisk kunne ses på scenen var hendes desperate overlevelseskamp for familiens ære og værdighed dramaets reelle centrum. En uforglemmelig præstation.
Årets Scenedesign: Laura Løwe, Et drømmespil, Det Kongelige TeaterUnder en tyngende nordisk gråvejrshimmel var mennesket overladt til sig selv i drømmespillets mareridtsagtige ensomhedsgalakse. Kloden drejede, robådene vuggede blidt foroven og i en svævende kukkasse med knirkende gulvplanker udkæmpedes det evige ægteskabsopgør. Genkendeligt og forunderligt på samme tid. Et hypnotiserende drømmesyn.
Årets Børne-unge teater: Farvel, Nørregaards Teater og BaggårdTeatretDer var fuld knald på følelserne i teaterkoncerten Farvel. Mesterligt og modigt blev der taget livtag med tilværelsens mange farveller – farvel til rokketænder, venner, bedsteforældre og bamser. Afskedssorg og søde minder smeltede sammen til rytmisk musik, mens skuespillerne cyklede rundt i klovnestore jakkesæt, som favnede deres kroppe med tryghed og varme.
Årets Særforestilling: Ripe Body, Ruth Rebekka HansenRåstyrke, krop og fetich-stiletter. Sensuelle og skulpturelle bevægelser til inciterende toner med tunge beats. Denne medrivende dansesolo blev opført i en glasboks. Alt kunne ses, spejles og bedømmes. Følelser og reaktioner blev sat til debat. Hvem har magten? Performer eller publikum? Begavet, bevægende og dybt dragende i sin helt egen form.
Årets Instruktør: Sigrid Johannesen, Idioten, Aarhus TeaterMed en knap størknet blodplet som afsæt blev en gysende fortælling til. Dostojevskijs komplekse roman om den martrede fyrste og hans fatale forelskelse fik perfekt, flerstemmigt liv i denne ambitiøse opsætning. Virkeligheden vaklede, sandheden var til forhandling og erindringen utroværdig. En begavet, visuelt overrumplende og nuancerig mordgåde.
Årets Danser: Ryan Tomash, Don Quixote, Det Kongelige TeaterJalousien sprang som gnister fra hans fyrige toreador, som det ene øjeblik skred rank og stolt over scenen, det næste skælvede af vildt begær efter sin udkårne Mercedes. Med temperamentsfulde positurer, eksplosive spring og syleskarpe linjer fik han salen til at gispe. En kærlighedsdans på liv og død - og en danser i absolut verdensklasse.
Brancheprisen - Årets Teater: Bora Bora
Årets Talenter:
Thorbjørn Hedegaard, skuespiller (København, 2024), Derude og GenZ Endgame, Aarhus TeaterI monologen Derude tryllebandt Thorbjørn Hedegaard publikum med sin karismatiske og frihedssøgende Mads. I ensembleforestillingen GenZ Endgame fik Alex en sårbarhed, som gav stemme til samtidens præsentationspres og identitetssøgning. To karakterfortolkninger, som understregede Thorbjørn Hedegaard talent for at give komplekse unge karakterer dybde, fandenivoldskhed og autenticitet.
Carolin Oredsson, instruktør (København, 2023), Kirstens hævn og Lagerlöf, Aarhus TeaterCarolin Oredssons kunstneriske kunnen var imponerende. I Kirstens Hævn skabte hun en intens, fysisk fortælling om teenagepigers gryende begær og opgør med familien i et patriarkalsk vestjysk miljø. I Lagerlöf lod hun to enaktere af Selma Lagerlöf omsætte til scenen med humor, romantik og skarp samfundskritik. Her var en fagstærk kunstner med blik for samtiden og talent for at forløse fortællingerne fabulerende og billedstærke.
Laura Kronborg Kjær, skuespiller (Aarhus, 2023), Bag facaden, Herning Ny TeaterDet handlede om kærlighed eller rettere manglen på samme. Laura Kronborg Kjær var datteren Cecilie, som forældrene aldrig havde elsket. Med nærvær og blik for følelsernes kompleksitet, balancerede hun elegant den voksne datterens higen efter nærvær og forståelse. Fuld af empati. Fortolket med lige dele selvbeskyttende hårdhed og eftergivende omsorg, og med stort talent for at vise os kærlighedens komplicerede vilkår.
222qJosefine Thornberg-Thorsøe, scenograf (København, 2023), Kirstens hævn og Lagerlöf, Aarhus TeaterDer lugtede af stald i Josefine Thornberg Thorsøes scenografi til Kirstens Hævn. Vi var i en stald. Med hestebokse og sadler på rad. Et teenagerum for hesteridt og hor, druk, fest, begær og brutalitet. Lagerlöf emmede af svensk sommer, erotik og undergang. Skabt med fjerlette stoffer, Smålandshegn, lyse pasteller, sort og dunkelt rødt. Her var en kunstner med særligt talent for de legende og sansemættede scenografier.
Kasper Krassimir, skuespiller (Odense, 2024), Desertør, Blaagaard TeaterØjnene i det hvidkalkede ansigt var søgende, sørgmodige og angstfyldte. Overgangen fra sværmerisk teenager til nedbrudt fange blev skildret intenst, smerteligt og mærkbart autentisk. Lige så uforglemmelig var Kasper Krassimir Jensen som dukkefører - en dødsmærket dreng, der med varsomme hænder og langsomme bevægelser, fik liv. Her var en skuespiller med talent for at vise os et menneskes martrede sind.
