Avis: MeToo-frontkvinde anklages for overgreb mod 17-årig

Asia Argento har betalt et stort beløb til en person, der anklager hende for overgreb, skriver New York Times.

71st Cannes Film Festival – Closing ceremony and screening of the film “The Man Who Killed Don Quixote” out of competition – Red Carpet Arrivals – Cannes, France, May 19, 2018 – Asia Argento arrives. REUTERS/Jean-Paul Pelissier
71st Cannes Film Festival – Closing ceremony and screening of the film “The Man Who Killed Don Quixote” out of competition – Red Carpet Arrivals – Cannes, France, May 19, 2018 – Asia Argento arrives. REUTERS/Jean-Paul Pelissier
Offentliggjort Sidst opdateret

Den italienske skuespiller og instruktør Asia Argento har angiveligt aftalt en betaling på 380.000 dollar til skuespilleren Jimmy Bennett, der anklager hende for at have begået et seksuelt overgreb mod ham i 2013.

Det skriver The New York Times.

Asia Argento, der var en af de første til offentligt at anklage produceren Harvey Weinstein for seksuelle overgreb, skal have haft sex med Jimmy Bennett på et hotelværelse i Californien, da han var 17 år, og hun var 37.

Det viser dokumenter, som The New York Times har modtaget på mail.

Den seksuelle lavalder i Californien er 18 år

Mor-søn-forhold

Asia Argento og Jimmy Bennett spillede sammen i filmen “The Heart Is Deceitful Above All Things” i 2003, hvor Bennett var syv år.

Efterfølgende har de to – blandt andet på sociale medier – beskrevet deres forhold som et mor-søn-forhold.

I 2013 mødtes de så på et hotel i Californien. Her skal Argento være begyndt at kysse Bennett, hvorefter de havde sex. Efterfølgende tog Argento flere billeder af de to sammen.

I dokumenterne, som The New York Times har modtaget, forklarer Bennett, at han efterfølgende følte sig “ekstremt forvirret, krænket og frastødt”.

Senere samme måned sendte han dog en besked til Argento på Twitter.

– Miss you momma!!!! (jeg savner dig, mor, red.), lød det i tweetet.

Aftalte betaling

Argento indgik en aftale om betaling med Bennett omkring oktober sidste år, da beskyldningerne for alvor begyndte at rulle imod Harvey Weinstein i forbindelse med den såkaldte MeToo-bevægelse.

En bevægelse, som har Argento som en af de fremtrædende skikkelser.

Aftalen lød på, at hun skulle betale 380.000 dollar til Bennett over halvandet år. Den første betaling lød på 200.000 dollar og blev foretaget i april i år, skriver The New York Times.

Betalingen skulle ikke ses som en fortrolighedsaftale, men den betød eksempelvis, at Bennett ikke måtte offentliggøre følsomme billeder af de to, forklarer Argentos advokat i en besked til Argento ifølge avisen.

The New York Times har uden held forsøgt at få en kommentar fra Argento.

Powered by Labrador CMS