Avicii var klar med nyt album inden sin død

Den svenske stjerne-dj Avicii var langt i arbejdet med sit næste album, da han døde.

Tim Bergling, bedre kendt under dj-navnet Avicii, havde en næsten et næsten færdigt album klar, da han døde fredag den 20. april. Foto: John Shearer/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den svenske dj Kim “Avicii” Bergling blev fredag fundet død på et hotel i Oman.

Den musikalske verdensstjernes var ved sin død godt på vej med et nyt album. Det fortæller hans pladechef, Neil Jacobson, til Vareity.

Faktisk ligger der et stort set færdigt album klar.

– Vi arbejdede på det, og det var ærligt talt hans bedste musik i årevis, siger Neil Jacobsen.

Neil Jacobsen talte med Tim Bergling blot to dage før dødsfaldet, og her talte de om, hvilke musikere, han gerne ville have til at medvirke på numrene til albummet. Neil Jacobsen øsnker dog ikke at løfte sløret for, hvilke kunstnere, der blev nævnt.

Vil tale med familien om udgivelse

Om albummet bliver sendt ud, nu hvor Avicii er død, står endnu hen i det uvisse.

– Jeg vil sætte mig ned sammen med familien, når alle har haft mulighed for at få vejret igen. Jeg har aldrig oplevet, at dette er sket med en kunstner, jeg har arbejdet sammen med. Så jeg ved det ikke, svarer Neil Jacobsen til spørgsmålet om, hvorvidt albummet kommer til at blive udgivet.

Pladeselskabet vil i samråd med familien forsøge at finde frem til, hvad Tim Bergling ville have ønsket, der skulle ske med musikken.

Powered by Labrador CMS