Arver flere hundrede millioner kroner

Langt størstedelen af Fleetwood Mac-sangerinden Christine McVie arv går til hendes bror og hans barn

Offentliggjort Sidst opdateret

Da Fleetwood Mac-sangerinden Christine McVie i slutningen af november sidste år døde 79 år gammel, efterlod hun sig en enorm arv.

Over 70 millioner pund hvilket svarer til mere end 600 millioner danske kroner.

Det skriver musikmagasinet NME på baggrund af dokumenter fra boet efter Christine McVie.

Heraf fremgår det at det er sangerindens bror John Perfect og hans barn, der har arvet langt størstedelen af formuen mens en mindre del er gået til velgørende organisationer.

Med familien omkring sig

Christine McVie døde 'fredeligt på et hospital i selskab med sin familie', slog hendes nærmeste fast i en erklæring kort efter sangerindens død.

Hun blev ramt af en hjerneblødning. samtidig kæmpede hun også mod en kræftsygdom.

Fleetwood Mac-sangerinden Christine McVie efterlader sig formue.
Fleetwood Mac-sangerinden Christine McVie efterlader sig formue.
Powered by Labrador CMS