Året i billeder: Hele Danmark sagde farvel til prins Henrik

2018 var også året, hvor der blev sagt farvel til dronnings tro følgesvend, prins Henrik.

Dronning Margrethe er bevæget under Prins Henriks bisættelse fra Christianborg Slotskirke i København, tirsdag den 20. februar 2018. Prins Henrik døde tirsdag den 13. februar 2018. KLIK VIDERE OG SE DE MANGE RØRENDE BILLEDER FRA PRINSENS DØD. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Dronning Margrethe er bevæget under Prins Henriks bisættelse fra Christianborg Slotskirke i København, tirsdag den 20. februar 2018. Prins Henrik døde tirsdag den 13. februar 2018. KLIK VIDERE OG SE DE MANGE RØRENDE BILLEDER FRA PRINSENS DØD. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet 28. januar efter at have været i Sharm el Sheikh i Egypten siden 4. januar. Den 9. februar meddelte hoffet, at prinsens tilstand var alvorlig. Det fik kronprins Frederik til at afbryde sit besøg til vinter-OL i Sydkorea.

Prins Henrik blev om eftermiddagen den 13. februar overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot. Hoffet oplyste, at prins Henrik ønske var at opholde sig på slottet i sin sidste tid. Prins Henrik sov stille ind klokken 23.18 den 13. februar på Fredensborg Slot i Nordsjælland. Han blev 83 år. Han var omgivet af dronning Margrethe og sønnerne, kronprins Frederik og prins Joachim.

Dagen efter blev der erklæret hofsorg i en måned. Det betød, at de royale kun var iført mørkt tøj. Den 20. februar blev prins Henrik bisat fra Christiansborg Slotskirke. Prinsens aske skulle dels spredes ud over havet og dels lægges i en urne, der blev placeret et hemmeligt sted på Fredensborg Slot.

Prins Henrik var født i Frankrig, men tilbragte en del af sin barndom og ungdom i Vietnam, det daværende Fransk Indokina.

I galleriet øverst har vi samlet de billeder, der samlede Danmark om en prins med en stor personlighed. 

Powered by Labrador CMS