Anthony Jackson er død
Den legendariske musiker blev 73 år gammel
Den legendariske bassist Anthony Jackson er gået bort.
Han døde søndag i New York.
Det skriver TMZ.
Anthony Jackson var blandt de allerførste til at spille på en 6-strenget basguitar og benyttede sig overvejende af dette instrument.
Begyndte som studiemusiker
Han begyndte sin karriere som studiemusiker og spillede som sådan med adskillige helt store navne gennem sin imponerende karriere .
Herunder Steely Dan og Chaka Khan.
Med på 'For The Love of Money'
Det er også Anthony Jackson, der spiller bas på The O'Jay megahittet 'For The Love of Money', der blev brugt som soundtrack til filmen 'The Apprentice' om en ung Donald Trump.
Han turnerede desuden verden tynd i flere år sammen med en række store bands, inden han blev ramt af først Parkinsons og siden flere slagtilfælde, som tvang ham til at trække sig tilbage.
Anthony Jackson blev 73 år gammel.
